Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til regnvandsbassin i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune meddelte den 21. august 2020 landzonetilladelse til etablering af et regnvandsbassin på ejendommen [A1], 4050 Skibby. Ejendommens ejer og en gruppe beboere i området klagede over afgørelsen.

Ejendommens karakteristika

Ejendommen, matr.nr. [F1], er en landbrugsejendom på ca. 72 ha beliggende i landzone. Den er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplan 2021 og ligger uden for kommuneplanens rammer. En del af ejendommen, herunder matr.nr. [F1], ligger inden for kystnærhedszonen, ca. 2,8 km fra kysten. Mod nord grænser ejendommen op til lokalplanområder udlagt til bolig, blandet bolig og erhverv samt erhverv. På matr.nr. [F1] er der registreret beskyttet eng, sø og moseområde i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Den beskyttede eng ligger umiddelbart vest for den ansøgte placering, og de nærmeste søer ligger henholdsvis 70 m sydøst og 150 m vest for placeringen.

Det ansøgte projekt

Projektet omfatter etablering af et åbent jordbassin, udformet som en rekreativ sø, der skal indgå naturligt i terrænet. Formålet er at forsinke og rense regnvand før udledning til Venslevgrøften samt at beskytte nærområdets borgere mod oversvømmelse. Bassinet vil have et permanent vandspejlniveau i kote 36,30 og et højeste vandspejlsniveau i kote 37,00, med en vanddybde på op til en meter. Det permanente bassin vil have en volumen på 1.000 m³, og ved regnhændelser kan vandspejlet stige til en opstuvningsvolumen på ca. 2.500 m³, hvor bassinet vil brede sig over 4.700 m². En 3 m bred driftsvej giver adgang til bassinet fra øst.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Frederikssund Kommune gav landzonetilladelse med vilkår om, at arealet skal være tilgængeligt for befolkningen som et rekreativt område. Kommunen begrundede tilladelsen med, at bassinet er tilpasset landskabet, ikke påvirker beskyttet natur, og giver rekreative muligheder. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke kulturmiljøet eller landskabet væsentligt, ej heller medføre væsentlige nabogener eller skade beskyttet natur og arter.

Klagerne anførte, at landzonetilladelse ikke kan gives uden ejerens tilsagn/fuldmagt. De mente desuden, at regnvandsbassinet ville virke dominerende og synligt i landskabet og medføre væsentlige nabogener i form af udsigts-, indbliks- og potentielle lugtgener. En separat klage vedrørende miljøvurderingsloven er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt forholdet er undtaget fra landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at det alene har kompetence til at forholde sig til den placering, kommunen har truffet afgørelse om, og ikke alternative placeringer.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse i Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38 finder anvendelse, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse til regnvandsbassin

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at formålet med regnvandsbassinet er at forsinke og rense regnvandet, hvilket er forbundet med væsentlige samfundshensyn. Nævnet vurderede, at anlægget ikke vil fremstå som et fremmedelement eller påvirke de landskabelige interesser negativt. Etablering af en kunstig sø, som et regnvandsbassin udgør, er i overensstemmelse med de planmæssige og landskabelige interesser i området.

Vedrørende klagernes anbringende om ejerens tilsagn/fuldmagt bemærkede nævnet, at planloven ikke regulerer spørgsmål om ejer- og brugerforhold, og at det forhold, at tilladelsen sker med henblik på ekspropriation og ejerskifte, ikke forhindrer nævnet i at træffe afgørelse.

Hensyn til kystnærhedszonen og nabogener

Nævnet vurderede, at etableringen af regnvandsbassinet er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Desuden fandt nævnet ikke, at det ansøgte, herunder driftsvejen, ville medføre så væsentlige nabogener, at der burde gives afslag.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse af 21. august 2020 om landzonetilladelse til etablering af et regnvandsbassin. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.