Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af dobbelthus i Næstved Kommune

Næstved Kommune meddelte den 13. juli 2020 landzonetilladelse til udstykning af matr.nr F1, A1, Dyves Bro, 4700 Næstved, samt opførelse af et dobbelthus på den nye vestlige matrikel. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og planforhold

Ejendommen er en beboelsesejendom beliggende i landzone. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab, naturbeskyttelsesområde, særligt værdifuldt landbrugsområde og skovrejsningsområde i Kommuneplan 2021 for Næstved Kommune. Desuden ligger ejendommen inden for strandbeskyttelseslinjen, cirka 180 meter fra kysten og kystnærhedszonen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15.

Ejendommen var tidligere omfattet af kommuneplanramme 6 BE8 Dyves Bro i Kommuneplan 2017, som udlagde området til blandet bolig og erhverv. Denne ramme er siden aflyst, og i Kommuneplan 2021 ligger ejendommen uden for kommuneplanens rammer, men er omfattet af en landsbyafgrænsning.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at det ansøgte ikke stred mod landzonebestemmelsernes formål eller landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske hensyn. Kommunen fremhævede, at der er flere eksisterende boligejendomme mellem kysten og det ansøgte, og at det ansøgte dobbelthus ville ligge tilbagetrukket på grunden.

Kommunen vurderede, at udstykningen, der ville resultere i en grund på 842 m² til det eksisterende enfamiliehus, var acceptabel, selvom kommuneplanen angiver et minimumsareal på 1.000 m² for enfamiliehuse i landzonen. Dette blev begrundet med, at mange grunde i området har et areal mellem 800 m² og 900 m². Kommunen vurderede desuden, at et to-plans hus kunne sidestilles med et 1,5-plans hus, da det skulle bygges ind i det skrånende terræn.

Tilladelsen blev givet på vilkår om, at der ikke måtte foretages terrænregulering inden for 1 meter fra skel, og at terrænreguleringen skulle ske i glidende overgang til eksisterende terræn. Yderligere betingelser inkluderede tilkøb af jord fra kommunen, aftale om vejadgang og sikring mod vandafledning til naboejendommen.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt stilling til risikoen for vandafledning til naboejendommen, og at der manglede en koteplan. Klageren bemærkede, at dennes ejendom ligger væsentligt lavere end ansøgerens.

Desuden gjorde klageren gældende, at det ansøgte dobbelthus i to plan tilsidesatte den tidligere kommuneplanramme 6 BE8 Dyves Bro. Klageren udtrykte bekymring for indbliksgener fra altanen på første sal, som ville have direkte indblik i klagerens ejendom. Endelig anførte klageren, at projektet var ændret med hensyn til terrænregulering efter naboorienteringen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 vedrørende landzoneforhold, jf. Planloven § 58, stk. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven. Spørgsmål vedrørende byggelovgivningen, herunder overtrædelse af byggereglementet, falder uden for Planklagenævnets kompetence og skal behandles af Byggeklageenheden under Nævnenes Hus.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et dobbelthus. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Vurdering af udstykning og bebyggelse

Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til udstykningen, som ville skabe en ny grund på 1.500 m² til dobbelthuset og en grund på 842 m² til det eksisterende enfamiliehus. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen på afgørelsestidspunktet var omfattet af en kommuneplanramme, der udlagde området til blandet bolig og erhverv, og at området nu er omfattet af en landsbyafgrænsning i den gældende kommuneplan. Nævnet vurderede, at landsbyafgrænsningen var udtryk for egentlige planmæssige overvejelser, hvilket talte for en tilladelse. Desuden blev det fremhævet, at den landskabelige påvirkning var begrænset, da området allerede indeholder boligbebyggelse.

Kystnærhedszone og nabogener

Det ansøgte projekt ligger i den del af landsbyen, der er længst væk fra kysten. Planklagenævnet vurderede derfor, at projektet ikke stred mod de hensyn, der skal varetages inden for kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Vedrørende klagerens indvendinger om indbliksgener fandt nævnet ikke, at afstanden mellem det ansøgte og naboejendommens bebyggelse var af en sådan karakter, at det kunne begrunde et afslag. Ligeledes fandt nævnet ikke, at projektet, herunder terrænreguleringen, medførte en påvirkning af omgivelserne, der kunne føre til et afslag. Nævnet lagde vægt på, at kommunens tilladelse indeholdt et vilkår om, at der skulle sikres, at vand ikke ledes til naboejendommen.

Projektændringer og bortfald af tilladelse

Det forhold, at projektet var ændret undervejs, kunne ikke føre til et andet resultat, da der var sket naboorientering om ansøgningen, og ændringerne delvist var sket på baggrund af de indsigelser, orienteringen medførte.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden fem år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.