Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hørsholm Kommune traf den 22. august 2019 en indirekte afgørelse om, at udstykning af en ny grund fra matr.nr. [F1] samt arealoverførsel fra matr.nr. [F2] til matr.nr. [F1] var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 6, Dele af Rungsted og Vallerød By. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Planklagenævnet kunne behandle sagen, da kommunens erklæring til Geodatastyrelsen udgjorde en indirekte afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 6, Dele af Rungsted og Vallerød By. Byplanvedtægtens § 5, stk. 2, fastsætter, at grundstørrelser ved fremtidige udstykninger skal være mindst 1.000 m² (eksklusive vejarealer), medmindre bestående servitutter bestemmer en større grundstørrelse. En tinglyst servitut fra 1921 for ejendommen angiver en mindstegrundstørrelse på 3.000 kvadratalen, svarende til 1.182 m². Servitutten er ikke vedlagt som bilag til byplanvedtægten.
Klageren anførte flere punkter i sin klage:
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Hørsholm Kommunes indirekte afgørelse om, at udstykningen og arealoverførslen er i overensstemmelse med byplanvedtægten, står ved magt.
Planklagenævnet fastslog, at en servitut ikke er en del af en byplanvedtægt, selvom den henvises til, da den ikke har gennemgået den nødvendige offentlighedsfase. Derfor kan servitutten ikke håndhæves med hjemmel i byplanvedtægten og Planlovens § 18. Nævnet vurderede, at grundstørrelsen ved udstykning alene skulle være mindst 1.000 m², jf. byplanvedtægtens § 5, stk. 2. Da de udstykkede grunde hver var 1.182 m², fandt nævnet, at udstykningen var i overensstemmelse med byplanvedtægten og derfor ikke krævede dispensation.
Planklagenævnet afviste at behandle klagepunktet om, at udstykningen var i strid med servitutten. Nævnet begrundede dette med, at en kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut efter ikke er en afgørelse efter planloven og derfor ikke kan påklages til Planklagenævnet. Klageren blev henvist til at anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene, hvis ønsket om at få efterprøvet servitutten.
Nævnet fandt ikke, at klageren havde partsstatus i sagen om udstykning og arealoverførsel. Dette skyldtes, at afgørelsen alene medførte matrikulære ændringer og ikke i sig selv medførte tilstrækkelige direkte og automatiske væsentlige gener for klageren. En eventuel byggetilladelse på den udstykkede grund ville være en separat sag. Der var derfor ikke krav om partshøring efter Forvaltningslovens § 19.
Da udstykningen blev anset for umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, fandt Planklagenævnet, at der ikke var krav om naboorientering i medfør af Planlovens § 20.
Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse om, at udstykningen var i overensstemmelse med byplanvedtægten, blev truffet den 22. august 2019, da erklæringen blev indsendt til Geodatastyrelsen. På dette tidspunkt var forslaget til tillæg nr. 5 til byplanvedtægten, som indeholdt et midlertidigt forbud mod udstykning, endnu ikke offentliggjort. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med Planlovens § 17. Nævnet kunne desuden kun behandle forhold omfattet af den påklagede afgørelse og ikke efterfølgende forhold.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ansøgning om udstykning af ejendommen matr.nr. [...1], [...], [adresse1]. Klagen anførte primært, at kommunens afslag manglede hjemmel i byplanvedtægten, da den ikke klart forbød de ønskede udstykninger.
Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 43 for [...]. Ifølge vedtægtens § 4 må udstykninger kun foretages efter retningslinjer i et kortbilag, og grunde må ikke udstykkes med mindre grundstørrelse end henholdsvis 800 m2, 1200 m2 og 2400 m2.
Sagen har en forhistorie, hvor Retten i Hillerød den 22. november 2011 tilkendegav, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 9. november 2010 sandsynligvis ville blive erklæret ugyldig. Retten mente, at byplanvedtægten ikke entydigt forbød udstykning uden for de røde retningslinjer i kortbilaget. Dette førte til, at Natur- og Miljøklagenævnet den 26. juni 2012 genoptog sagen og ophævede kommunens tidligere afslag på dispensation, da nævnet fandt, at byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
På trods af nævnets tidligere afgørelse meddelte Hillerød Kommune den 23. oktober 2012 afslag på udstykning af ejendommen i medfør af byplanvedtægtens § 4. Kommunen var indstillet på at tillade udstykning af én parcel på 2.543 m2, men afviste et nyt forslag fra 7. august 2012, der omfattede udstykning af en privat fællesvej og fire parceller (2.603 m2, 2.501 m2, 2.771 m2 og 3.264 m2). Kommunen begrundede afslaget med, at det nye forslag afveg væsentligt fra det tidligere behandlede forslag, og at udstykning af fire smalle, langstrakte parceller ville bryde væsentligt med byplanvedtægtens intentioner om åben og lav bebyggelse med fritliggende parcelhuse og minimumsgrundstørrelsen på 2.400 m2.
Klager gjorde gældende, at:
Hillerød Kommune fastholdt i sine udtalelser af 1. februar og 8. marts 2013, at udstykning af fire parceller ville kræve dispensation fra gældende byplanvedtægt. Kommunen erkendte, at sagen drejede sig om udstykning og ikke bebyggelse, men fastholdt, at udstykning af fire smalle og langstrakte parceller ville ændre byplanvedtægtens intentioner væsentligt. Kommunen afviste desuden anklagen om usaglig forskelsbehandling, da de ikke var bekendt med lignende tilladelser til grunde af den foreslåede form.
[Lokalrådet] støttede Hillerød Kommunes afslag og fremhævede, at gården var et vartegn for byen, og at dens bygninger indgik som en vigtig del af områdets skønhedsværdi, selvom markerne var fredede, men ikke bygningerne.
Sagen omhandler Hvidovre Kommunes dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 til en højere bebyggelsesgrad på ejendommen A 1,...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev ...
Læs mere