Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte i 2019 om betalingsrettigheder fra den nationale reserve under ordningen for unge nyetablerede landbrugere for et anpartsselskab. Ansøgningen omfattede grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere. Landbrugeren erklærede i ansøgningen at have ansvar for den landbrugsmæssige drift og at være tegningsberettiget.
Landbrugsstyrelsen meddelte den 19. august 2020 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at landbrugeren ikke opfyldte betingelserne for at være en ung nyetableret landbruger, specifikt kravet om bestemmende indflydelse i selskabet. Styrelsen henviste til, at den unge landbruger skal kunne udøve faktisk og langsigtet kontrol over selskabet i forhold til beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko, og dermed kunne blokere beslutninger fra ikke-unge landbrugere. Ifølge CVR-registret havde landbrugeren kun 10 % stemmerettigheder og var hverken direktør eller bestyrelsesformand, hvilket betød, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer kunne træffe beslutninger mod landbrugerens vilje. Styrelsen afviste desuden ændrede selskabsvedtægter fra juni 2020, da de ikke var gældende ved ansøgningsfristen i 2019, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 56, stk. 3.
Landbrugeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. september 2020. Klageren anførte navnlig, at:
Klageren fremhævede, at vejledningen ikke angiver en nedre grænse for ejerandelens størrelse. Klageren mente, at det var problematisk, at støtte ikke kunne tildeles unge landbrugere, der opstarter store bedrifter med investorer, hvor investorerne naturligt ville have indflydelse.
Under klagesagsbehandlingen fremsendte klageren en ejeraftale af 1. april 2018 og en forpagtningsaftale af 16. april 2018. Ejeraftalen fastslog, at den unge landbruger skulle være direktør og stå for den daglige drift, mens formanden skulle bistå med overordnet ledelse og investeringsplanlægning. Aftalen gav den unge landbruger fuldmagt til daglige dispositioner, men krævede godkendelse fra formanden for kontrakter over 100.000 kr. + moms eller investeringer over 50.000 kr. + moms ud over budgettet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. august 2020 om afslag på ansøgning om betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2019. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om klagerens berettigelse til betalingsrettigheder under ordningen for unge nyetablerede landbrugere, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve under ordningen for unge landbrugere afhænger af, om ansøgeren kan anses for at være ung nyetableret landbruger i henhold til Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2. En ung landbruger skal anses for etableret som bedriftsleder ved sin deltagelse i en juridisk person, når vedkommende opfylder Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b. Dette indebærer, at etableringen skal bedømmes ud fra den unge landbrugers muligheder for at udøve faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person for så vidt angår beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko. Denne fortolkning er i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis.
Nævnet henviste til, at hvis flere fysiske personer, herunder ikke-unge landbrugere, deltager i den juridiske persons kapital eller drift, skal den unge landbruger være i stand til at udøve denne faktiske og langsigtede kontrol enten alene eller i fællesskab med andre landbrugere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klageren ikke var etableret som bedriftsleder i 2019, da klageren ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over selskabet, jf. Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b, som ændret ved Forordning (EU) 2016/141, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a. Nævnet fandt dermed, at klageren ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 32, stk. 1 om at være etableret.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.

En landbruger ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for sin enkeltmandsvirksomhed, som var etableret 1. januar 2019. Landbrugsstyrelsen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var anset for etableret den 1. januar 2017 gennem sit medejerskab af et anpartsselskab. Ifølge styrelsen kan støtte kun gives til den første landbrugsvirksomhed, en landbruger etablerer.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at hans medejerskab i anpartsselskabet ikke udgjorde en reel etablering. Han fremhævede, at han ikke havde bestemmende indflydelse, ikke var tegningsberettiget og ikke fungerede som driftsleder i selskabet. Til støtte for dette fremlagde han dokumentation, der viste, at han ejede 40 % af anparterne, men kun rådede over 13,79 % af stemmerettighederne. En anden ejer havde den ultimative bestemmelsesret og vetoret i selskabet.
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne og på de små øer.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til sin praksis, hvor ejerskab af en del af et selskab typisk sidestilles med at have en "faktisk og varig kontrol". Styrelsen argumenterede for, at en medejer kan påvirke driften, f.eks. ved at trække penge ud af selskabet, og at driften derfor sker for den unges regning og risiko. Styrelsen udtrykte også bekymring for, at selskabskonstruktioner kunne udnyttes til at opnå uberettiget støtte.

Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere for 2019, som Landbrugsstyrelsen af...
Læs mere
En landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Lan...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.