Afslag på ansøgning om betalingsrettigheder fra den nationale reserve for unge landbrugere stadfæstes

En landbruger ansøgte i 2019 om betalingsrettigheder fra den nationale reserve under ordningen for unge nyetablerede landbrugere for et anpartsselskab. Ansøgningen omfattede grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere. Landbrugeren erklærede i ansøgningen at have ansvar for den landbrugsmæssige drift og at være tegningsberettiget.

Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugsstyrelsen meddelte den 19. august 2020 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at landbrugeren ikke opfyldte betingelserne for at være en ung nyetableret landbruger, specifikt kravet om bestemmende indflydelse i selskabet. Styrelsen henviste til, at den unge landbruger skal kunne udøve faktisk og langsigtet kontrol over selskabet i forhold til beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko, og dermed kunne blokere beslutninger fra ikke-unge landbrugere. Ifølge CVR-registret havde landbrugeren kun 10 % stemmerettigheder og var hverken direktør eller bestyrelsesformand, hvilket betød, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer kunne træffe beslutninger mod landbrugerens vilje. Styrelsen afviste desuden ændrede selskabsvedtægter fra juni 2020, da de ikke var gældende ved ansøgningsfristen i 2019, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 56, stk. 3.

Klagerens anbringender

Landbrugeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. september 2020. Klageren anførte navnlig, at:

• Klageren opfyldte betingelserne for at være ung nyetableret landbruger ifølge Landbrugsstyrelsens vejledning.
• Styrelsens fortolkning af "faktisk og langsigtet kontrol" var for stringent.
• Manglende opdatering af CVR-registret vedrørende tegningsberettigelse var en forglemmelse uden betydning for de faktiske forhold.
• Ejerkredsen/bestyrelsen bestod af tre medlemmer, hvorfor et demokratisk flertal altid kunne dannes.
• Vejledningen stillede ikke krav om, at den unge landbruger skulle have majoriteten af stemmerne.

Klageren fremhævede, at vejledningen ikke angiver en nedre grænse for ejerandelens størrelse. Klageren mente, at det var problematisk, at støtte ikke kunne tildeles unge landbrugere, der opstarter store bedrifter med investorer, hvor investorerne naturligt ville have indflydelse.

Nye oplysninger under sagens behandling

Under klagesagsbehandlingen fremsendte klageren en ejeraftale af 1. april 2018 og en forpagtningsaftale af 16. april 2018. Ejeraftalen fastslog, at den unge landbruger skulle være direktør og stå for den daglige drift, mens formanden skulle bistå med overordnet ledelse og investeringsplanlægning. Aftalen gav den unge landbruger fuldmagt til daglige dispositioner, men krævede godkendelse fra formanden for kontrakter over 100.000 kr. + moms eller investeringer over 50.000 kr. + moms ud over budgettet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. august 2020 om afslag på ansøgning om betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2019. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om klagerens berettigelse til betalingsrettigheder under ordningen for unge nyetablerede landbrugere, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnets vurdering af bestemmende indflydelse

Nævnet fandt, at tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve under ordningen for unge landbrugere afhænger af, om ansøgeren kan anses for at være ung nyetableret landbruger i henhold til Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2. En ung landbruger skal anses for etableret som bedriftsleder ved sin deltagelse i en juridisk person, når vedkommende opfylder Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b. Dette indebærer, at etableringen skal bedømmes ud fra den unge landbrugers muligheder for at udøve faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person for så vidt angår beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko. Denne fortolkning er i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis.

Nævnet henviste til, at hvis flere fysiske personer, herunder ikke-unge landbrugere, deltager i den juridiske persons kapital eller drift, skal den unge landbruger være i stand til at udøve denne faktiske og langsigtede kontrol enten alene eller i fællesskab med andre landbrugere.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klageren ikke var etableret som bedriftsleder i 2019, da klageren ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over selskabet, jf. Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b, som ændret ved Forordning (EU) 2016/141, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a. Nævnet fandt dermed, at klageren ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 32, stk. 1 om at være etableret.