Energiklagenævnets afgørelse om dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme

Københavns Kommunes bemærkninger

Københavns Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at ejendommen har været pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt siden 1993 og har aftaget fjernvarme. Kommunen fremhævede, at klagers henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2 var irrelevant grundet Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, og at der ikke forelå "særlige tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Klager var desuden blevet vejledt om reglerne i 2019, inden jordvarmeanlægget blev etableret.

Energiklagenævnet stadfæstede Københavns Kommunes afgørelse af 7. august 2020 om afslag på dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten til fjernvarme.

Nævnets vurdering af retsgrundlaget

Nævnet fortolkede Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 således, at de hensyn, der kan føre til, at en ejendom ikke kan kræves tilsluttet efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, som udgangspunkt kan indgå i vurderingen af et "særligt tilfælde". Dog bemærkede nævnet, at installation af et vedvarende energianlæg efter pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt ikke kan fritage klager for pligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Tilslutnings- og forblivelsespligten blev tinglyst på ejendommen den 23. januar 1995.

Kommunens skøn og nævnets konklusion

Energiklagenævnet fastslog, at klager ikke havde et retskrav på dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er tillagt et vidt skøn. Kommunen havde inddraget saglige og lovlige kriterier, herunder den tinglyste pligt, klagers kendskab hertil ved køb af ejendommen, og at etablering af et jordvarmeanlæg ikke udgjorde et "særligt tilfælde". Kommunen havde også korrekt vurderet, at betingelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 (ny lavenergibebyggelse) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2, nr. 1-3 (personlige forhold) ikke var opfyldt.

Energiklagenævnet fandt, at Københavns Kommunes skønsmæssige vurdering faldt inden for de lovmæssige rammer og var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Nævnet var enig i, at jordvarmeanlægget ikke udgjorde et særligt tilfælde, og at klager ikke havde oplyst om andre særlige personlige eller økonomiske forhold, der kunne begrunde dispensation. De øvrige anførte argumenter fra klager, herunder henvisningen til Københavns Kommunes klimaplan og Europaparlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Ansøgning om dispensation og kommunens afslag

Klageren ansøgte den 15. maj 2012 Kalundborg Kommune om frakobling fra fjernvarmenettet med henvisning til det installerede jordvarmeanlæg. Kommunen behandlede henvendelsen som en ansøgning om dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten og meddelte afslag den 23. august 2012. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen var omfattet af tilslutningspligten, da den ikke var opvarmet med vedvarende energiformer som nævnt i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2 på tidspunktet for tinglysningen. Kommunen henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, hvorefter en ejer ikke senere kan kræve sig fritaget for pligten under henvisning til § 15. Kommunen vurderede, at klagerens ønske om at erstatte fjernvarme med jordvarme ikke var i overensstemmelse med projektforslagets målsætning om at sikre et stabilt leje for varmetarifferne gennem en høj tilslutningsgrad. Selvom klageren havde installeret jordvarme, var dette ikke tilstrækkeligt til at opnå dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, da kommunen har et vidt skøn i disse sager.

Klagers og kommunens synspunkter

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var i strid med Energiklagenævnets praksis og Energistyrelsens vejledning. Klageren mente, at jordvarmeanlægget opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1 og 2, og at dispensation derfor burde meddeles. Klageren bestred desuden at have modtaget kommunens brev fra 1998 og anfægtede gyldigheden af kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslaget. Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at brevet var sendt, og at godkendelsen var dokumenteret. Kommunen understregede vigtigheden af at opretholde tilslutningspligten for at sikre stabil varmeforsyning og tariffer for borgerne.