Krav om miljøvurdering for temaplan for solcelleanlæg på grund af arealets størrelse

Sagen omhandler en klage fra en gruppe borgere over Frederikshavn Kommunes afgørelse fra den 3. juli 2020 om ikke at foretage en miljøvurdering af et kommuneplantillæg. Plantillægget havde til formål at udpege arealer til opførelse af større solcelleanlæg.

Temaplan for solcelleanlæg

Kommuneplantillægget udlagde oprindeligt fem områder på i alt 220 ha til solcelleanlæg. Efter en offentlig høring blev to områder fjernet, og et tredje blev indskrænket, hvilket reducerede det samlede areal til ca. 153 ha. De berørte områder var hidtil anvendt til landbrug.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært to punkter:

• At de nærmeste naboer burde have været inddraget tidligere i processen.
• At der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planen.

Planklagenævnet ophæver Frederikshavn Kommunes screeningsafgørelse og konstaterer, at det tilhørende kommuneplantillæg er ugyldigt. Det betyder, at hverken afgørelsen eller planen længere gælder.

Vurdering af borgerinddragelse

Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt procedurekravene i miljøvurderingsloven. Der er ikke pligt til at høre offentligheden, før der træffes en screeningsafgørelse om ikke at miljøvurdere. Kommunen havde offentliggjort afgørelsen korrekt og gennemført en forudgående offentlighedsfase i henhold til Planlovens § 23 c. Klagepunktet om manglende borgerinddragelse blev derfor ikke imødekommet.

Krav om obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fastslog, at planen var omfattet af kravet om obligatorisk miljøvurdering i Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da solcelleanlæg betragtes som industrianlæg til elproduktion.

Kommunen havde anvendt undtagelsen i Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, som gælder for planer, der omfatter "mindre områder på lokalt plan". Nævnet foretog en nyfortolkning af dette begreb på baggrund af en EU-dom (sag C-444/15). Fortolkningen indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt, at planområdet er mindre end hele kommunens areal. Der skal foretages en konkret vurdering af, om området er af en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal.

Nævnet vurderede, at et areal på hverken 220 ha eller 153 ha kunne anses for et område af begrænset størrelse. Der var heller ikke tale om en mindre ændring af eksisterende planlægning. Derfor skulle der have været gennemført en miljøvurdering.

Da miljøvurderingen i henhold til Miljøvurderingslovens § 13 skal ske inden den endelige vedtagelse af planen, udgjorde den manglende vurdering en væsentlig retlig mangel, som medførte, at både screeningsafgørelsen og selve kommuneplantillægget var ugyldige.