Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 26. juni 2020, hvor kommunen vurderede, at etablering af et minivådområde med pumpe ved A1, 9293 Kongerslev, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter et 0,55 ha stort minivådområde, der skal reducere kvælstofindholdet i drænvand fra et opland på 51 ha. Drænvandet omdirigeres til at løbe gennem vådområdet og ud i et vandløb.
Kommunen har i sin screeningsafgørelse lagt vægt på, at Miljø- og Fødevareministeriet har udpeget arealet som egnet til minivådområde. Det fremgår, at en pumpe kan medføre en vandspejlssænkning, der øger omsætningen af kulstoffer i tørvejorden og dermed udledning af drivhusgasser. Kommunen har dog vurderet, at projektet er miljømæssigt forsvarligt på baggrund af et tilsagn fra Landbrugsstyrelsen, og at frigivelsen af drivhusgasser er af underordnet betydning i forhold til kvælstofreduktionen. Kommunen har desuden anført, at projektet kan forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til flere kriterier i Miljøvurderingslovens bilag 6, herunder indvirkningens størrelsesorden, rummelige udstrækning, art, grænseoverskridende karakter, intensitet, kompleksitet, sandsynlighed, varighed, hyppighed, reversibilitet og kumulation.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 23. juli 2020. Klager anførte, at projektet kræver en miljøkonsekvensrapport, og at kommunens vurdering af projektets miljøpåvirkning og frigivelse af klimagasser er forkert. Klager fremhævede, at vandspejlssænkningen kan fremskynde nedbrydningen af humuslaget, som ikke kan fornyes. Det blev også anført, at projektet kan hindre etablering af mere effektive lavbundsprojekter, der gavner både vandmiljø, klima og biodiversitet. Klager mente, at klimaudfordringen ikke har lavere samfundsmæssig prioritet end næringsstofudledning, og at projektet er skadeligt for samfundsinteresserne ved at skabe monofunktionelle løsninger frem for multifunktionelle.
Bygherren har anført, at klagen udelukkende omhandler skønsvurderingen og ikke retlige spørgsmål, og at der ikke er faktuelle eller forvaltningsretlige mangler i afgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Nævnet ophæver Aalborg Kommunes afgørelse af 26. juni 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt screeningskriterierne er anvendt korrekt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet fandt, at Aalborg Kommune ikke i tilstrækkelig grad har vurderet projektets miljømæssige påvirkning ud fra kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6.
Nævnet lagde vægt på, at kommunen har tillagt det vægt, at Landbrugsstyrelsen har givet tilsagn til projektet. Dette udgør ikke et sagligt screeningskriterium i henhold til Miljøvurderingslovens § 21 og Miljøvurderingslovens bilag 6. Forholdet, at et projekt har opnået andre tilladelser eller tilsagn, kan ikke erstatte den konkrete vurdering af projektets miljømæssige påvirkning.
Desuden bemærkede nævnet, at kommunen har beskrevet, at den havde svært ved at vurdere frigivelsen af drivhusgasser, men anså det for underordnet i forhold til kvælstofreduktionen. Nævnet fastslog, at dette ikke fritager kommunen fra at vurdere den miljømæssige påvirkning på ét parameter, selvom der er en reduktion på et andet. Kommunens afgørelse lider derfor af en væsentlig retlig mangel.
Sagen hjemvises til Aalborg Kommune for fornyet behandling. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om projektet må forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, herunder i forhold til klimatiske faktorer, på baggrund af screeningskriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet understreger, at hvis et projekt på bilag 2 vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet, er det omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse, jf. Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen i Lille Vildmose ikke var VVM-pligtigt. Klagerne anførte, at projektet ville have negativ indvirkning på vandløb, dyreliv og afstrømningsforhold.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Rapporten om det faglige grundlag for kvælstofindsatsen er nu oversendt til Folketinget og vil indgå i udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mere
Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mere