Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til etablering af sø ved Løkken

Hjørring Kommune meddelte den 16. april 2020 landzonetilladelse til etablering af en 1.000 m² stor sø på matr.nr. F1 ved A1, Løkken. Ejendommen er beliggende i landzone og er registreret som en ubebygget landbrugsejendom. Den ligger i et område udpeget som skovrejsningsområde i kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune og er fredskovspligtig. Ansøgeren havde allerede den 30. maj 2018 opnået tilladelse efter skovloven til søen.

Ejendommen er ejet af Naturstyrelsen og er under omdannelse til rekreativt natur- og skovareal, herunder en fremtidig hundeskov med offentlig adgang til skoven og søen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at der ikke var afgørende forhold, der talte imod anlæggelsen af søen. Kommunen vurderede, at den nærmeste nabo (et vandværk) var bekendt med søen, og at de øvrige naboer ikke var i umiddelbar nærhed. Kommunen har som praksis at meddele tilladelse til søer, når der ikke er beskyttet natur eller naboer i umiddelbar nærhed, der kan opleve gener.

Klagen fra naboen

En nabo klagede over afgørelsen og anførte, at etableringen af søen tæt på klagerens landbrugsvirksomheder potentielt kunne medføre fremtidige restriktioner fra miljømyndighederne, hvis bestemte plante- eller dyrearter etablerede sig ved søen. Klagerens ejendom ligger ca. 208 meter fra den ansøgte sø, og bebyggelsen på ejendommen ligger ca. 750 meter derfra.

Generelt om landzonetilladelser

Etablering af en kunstig sø anses for en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets vækstmuligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ved vurdering af landzonetilladelse til søer lægges der vægt på, om søen er i strid med planlægningen for området, herunder beskyttelse af natur- og kulturhistoriske interesser samt jordbrugsmæssige interesser. Der udvises betydelig tilbageholdenhed med tilladelser i store sammenhængende vådområder, ådale eller langs åer med særlige beskyttelseshensyn, da nye søer her kan udgøre et fremmedelement eller påvirke eksisterende vandløb/søer negativt. Etablering af søer i landzone kan dog i almindelighed tillades uden for disse særligt følsomme områder, eventuelt med vilkår, der sikrer hensyn til natur- og landskabsværdier samt internationalt beskyttede arter.

Planklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en sø. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at tilladelsen kunne gives.

Nævnets vurdering af søens placering og formål

Nævnet lagde vægt på, at søen med den ansøgte placering ikke ville fremstå som et fremmedelement i området eller påvirke de landskabelige interesser negativt. Tværtimod vurderede nævnet, at søen ville blive et værdifuldt indslag i landskabet. Der blev også lagt vægt på, at der ikke var nogen specifik planlægning for området, og at ejendommen var under omdannelse til rekreativt natur- og skovareal, hvilket understøttede hensynet til rekreative interesser.

Hensyn til nabo og naturbeskyttelse

Planklagenævnet fandt ikke, at etableringen af søen ville medføre en begrænsning af klagerens landbrugsdrift, da klagerens ejendom lå ca. 208 meter fra søen, og bebyggelsen ca. 750 meter derfra. Det forhold, at søen ville blive omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, kunne ikke føre til et andet resultat.

Tilladelsens gyldighed

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.