Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et afslag fra Fredningsnævnet for København på en ansøgning fra Københavns Kommune om dispensation til en række anlægstiltag i den fredede Vigerslevparken. Fredningsnævnet fandt, at projektet ikke var i strid med fredningens formål, men afviste alligevel ansøgningen.
Fredningsnævnet begrundede afslaget med, at projektet var så omfattende og komplekst, at det udgjorde en vidtgående afvigelse fra fredningen. Nævnet vurderede derfor, at projektet ikke kunne gennemføres på baggrund af en dispensation, men krævede en egentlig fredningssag i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 5.
Københavns Kommune påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:
Under klagesagens behandling anmodede kommunen Fredningsnævnet om at genoptage sagen på baggrund af nye, væsentlige oplysninger. Fredningsnævnet meddelte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at de var enige i, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 7. april 2024 og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Fredningsnævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger vægt på, at Fredningsnævnet har tilkendegivet, at betingelserne for at genoptage sagen er opfyldt. Klagenævnet tolker dette som en anerkendelse fra Fredningsnævnet af, at den oprindelige afgørelse er behæftet med væsentlige mangler og derfor er ugyldig. På denne baggrund finder klagenævnet grundlag for at ophæve afgørelsen og sende sagen tilbage til Fredningsnævnet, som skal træffe en ny afgørelse. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at tilbagekalde fredningen af Aarhus Universitet for at genbehandle sagen på et korrekt juridisk grundlag efter en klage fra Bygningsstyrelsen.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels afgørelse om til...
Læs mereSagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
