Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En journalist anmodede den 27. april 2020 om aktindsigt i en ansøgning med bilag, der lå til grund for virksomheden [virksomhed1]s miljøgodkendelse. Odsherred Kommune meddelte delvis aktindsigt den 28. april og 14. maj 2020, idet de undtog visse oplysninger med henvisning til, at der var tale om tekniske indretninger, fremgangsmåder eller drifts- og forretningsforhold, jf. Offentlighedsloven (2013) § 30, nr. 2. Journalisten påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen og præciserede, at anmodningen alene vedrørte tekstpassager, der forklarede forskellen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2].
Ankestyrelsen anmodede Odsherred Kommune om at vurdere, om aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven i stedet for offentlighedsloven. Kommunen vurderede, at oplysningerne var miljøoplysninger og traf derfor afgørelse efter miljøoplysningsloven. De undtog fortsat en række oplysninger fra aktindsigt med henvisning til, at de angik tekniske indretninger eller drifts- og forretningsforhold, jf. Offentlighedsloven (1985) § 12, stk. 1, nr. 2. Kommunen vurderede desuden, at meroffentlighedsprincippet ikke kunne føre til aktindsigt i de undtagne oplysninger. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. juni 2020.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Odsherred Kommunes afgørelse af 24. juni 2020 om delvist afslag på aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Afgørelsen blev truffet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.
Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da kommunens afgørelse om miljøgodkendelse af virksomheden [virksomhed1] efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 1 kunne påklages til nævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Nævnet fandt desuden, at oplysningerne vedrørte en miljøgodkendelse af et pyrolyseanlæg til plast og dermed var omfattet af begrebet 'miljøoplysninger' som defineret i Miljøoplysningsloven § 3.
Nævnet vurderede, at Odsherred Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang havde iagttaget, at undtagelsesbestemmelserne i Offentlighedsloven (1985) § 12, stk. 1, nr. 2 skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. . Kommunen havde uden videre lagt til grund, at hemmeligholdelse var af afgørende betydning for virksomhedens konkurrencesituation. Derudover havde kommunen ikke foretaget den påkrævede konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for virksomhedens interesser, som foreskriver. Det fremgik ikke af kommunens afgørelse, hvilke konkrete hensyn der talte for eller imod udlevering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vejledte kommunen om, at den ved fornyet behandling indledningsvis bør afklare, om anmodningen om aktindsigt angår samtlige eller alene enkelte udvalgte tekstpassager. Hvis oplysninger fortsat undtages, skal kommunen foretage en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 og en generel restriktiv fortolkning af undtagelsesbestemmelserne. Kommunen skal også overveje meroffentlighedsprincippet, jf. Offentlighedsloven (1985) § 4, stk. 1, som er videreført i Offentlighedsloven (2013) § 14. En eventuel ny afgørelse om afslag skal ledsages af en konkret begrundelse og klagevejledning, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 4.

Regeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.



Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etablering af pilerenseanlæg i Klinteby og Karrebækstorp. Anmodningen omfattede også materiale om rensning af spildevand fra enkelte ejendomme, påbud om udskiftning af bundfældningstanke samt en begrundelse for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke var angivet som klageinstans i relevante sager.
Næstved Kommune meddelte den 17. marts 2021 delvist afslag på aktindsigt med henvisning til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og 1985-offentlighedsloven. Kommunen identificerede flere sager relateret til både pilerenseanlæg og bundfældningstanke og meddelte fuld aktindsigt i materialet fra disse sager.
Afslag blev givet på aktindsigt i oplysninger om begrundelsen for manglende klageinstansangivelse, da sådanne dokumenter ikke eksisterede, og kommunen ikke var forpligtet til at udarbejde en redegørelse for lovgivningen om klageadgang.
Energistyrelsen åbner nu for ansøgninger til GEK-ordningen, hvor virksomheder kan blive godkendt til at udføre obligatoriske energi- og klimasyn.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Klager påklagede afgørelsen den 18. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at aktindsigten var fremsendt i 183 e-mails som en "rodet bunke" uden indeksering eller forståelige overskrifter, hvilket gjorde det umuligt at overskue det ønskede materiale. Klager vurderede, at det relevante materiale udgjorde under 10 % af det fremsendte.

Sagen omhandler en klage over Forsyning Helsingør Affald A/S' delvise afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende komm...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbinde...
Læs mereForslag til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering