Klage over afslag på dispensation til etablering af fast hegn i sommerhusområde ved Lumsås Sønderstrand

Sagen omhandler Odsherred Kommunes afslag på dispensation til etablering af et fast hegn på en ejendom beliggende på A1, 4500 Nykøbing Sj. Afslaget blev givet den 23. juni 2020.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 2012-46, Sommerhusområde ved Lumsås Sønderstrand – Edmund Renksvej. Lokalplanens § 8.2 fastsætter, at hegning omkring de enkelte parceller ikke må udføres som fast hegn eller klippet hæk, men skal udføres som naturhegn. Den ansøgte hegning bestod af en sidehængt jernlåge og en dobbeltlåget jernport med balusterlåger, med en samlet længde på ca. 5,5 m.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Odsherred Kommune begrundede afslaget med, at en dispensation ville medføre uønsket præcedens i lokalplanområdet, og at det ansøgte ikke imødekom hensynet til den åbne rekreative karakter, som bestemmelsen skal varetage.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klagen og kommunens bemærkninger hertil er indgået i sagsbehandlingen hos Planklagenævnet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig. Klagerens anbringender om uhensigtsmæssighed og forkert skønsmæssig vurdering falder derfor uden for Planklagenævnets kompetence.

Krav om dispensation

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da den ansøgte hegning ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver etableringen dispensation efter Planlovens § 19.

Planklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation fra lokalplanen.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur.

Planklagenævnets vurdering af lokalplanens principper

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 8.2 om hegning ikke er en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke er henvist til i formålsbestemmelsen. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. Det er derfor muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering.

Kommunens skønsmæssige afgørelse

Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 19 ikke forpligter kommunen til at give dispensation, men kun giver kommunen mulighed for det, hvis der er tale om en mindre væsentlig afvigelse, der ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Kommunens afgørelse om at give afslag på dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt, at Odsherred Kommune havde hjemmel til at give afslag på dispensation fra lokalplanens § 8.2. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.