Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Energiklagenævnet modtog en klage fra Støtteforeningen 'Beskyt Jammerland Bugt' over Energistyrelsens afgørelse af 22. maj 2020. Afgørelsen godkendte en forundersøgelsesrapport vedrørende etablering af et elproduktionsanlæg på havet ved Jammerland Bugt.
Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten, som inkluderede miljøkonsekvensrapporten for Jammerland Bugt Kystnær Havvindmøllepark, blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 24, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser § 3, stk. 1, nr. 4. Det er vigtigt at bemærke, at denne godkendelse alene vedrører rapportens opfyldelse af lovens krav til indhold, jf. bilag 2 i den tidligere gældende Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet. Godkendelsen giver ikke ret til at opføre anlægget, hvilket forudsætter en etableringstilladelse efter Lov om fremme af vedvarende energi § 25.
Klager, Støtteforeningen 'Beskyt Jammerland Bugt', anførte i sin klage, at VVM-redegørelsen skulle afvises, med bemærkninger til forhold vedrørende støj, påvirkning af fugle, lokal modstand og visuelle gener. Foreningen henviste til sin indsigelse af 26. februar 2019 mod VVM-redegørelsen.
Vedrørende klageberettigelse argumenterede klager for, at foreningen opfyldte betingelserne i Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 2, da den som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø. Klager oplyste, at foreningen har 1.390 medlemmer, herunder grundejerforeninger, sommerhusejere, fastboende, virksomheder og fagpersoner i og omkring Jammerland Bugt. Klager undlod at redegøre for en væsentlig og individuel interesse for sine medlemmer, da de mente at være klageberettiget efter Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 2.
Energiklagenævnet afviste klagen fra Støtteforeningen 'Beskyt Jammerland Bugt' med den begrundelse, at foreningen ikke var klageberettiget.
Energiklagenævnet fastslog, at Energistyrelsens afgørelse om godkendelse af forundersøgelsesrapporten var truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 24, stk. 1. Denne type afgørelse er ikke omfattet af klageadgangen i , og dermed er klager heller ikke klageberettiget i medfør af , som klager havde henvist til.
Afgørelsen faldt i stedet ind under klagebestemmelsen i Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Da denne paragraf ikke indeholder særskilte regler for klageberettigelse, skulle vurderingen foretages ud fra almindelige forvaltningsretlige principper. Disse principper kræver, at en klager har en "væsentlig og individuel interesse" i sagen. Begge betingelser skal være opfyldt.
Energiklagenævnet vurderede, at selvom en forening kan anerkendes som klageberettiget, kræver det, at hvert enkelt medlems interesse i afgørelsen er væsentlig og individuel. En moralsk eller generel interesse er ikke tilstrækkelig. En interesse er individuel, hvis afgørelsen er mere indgribende over for det enkelte medlem end for andre berørte personer. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde, mangler den individuelle interesse.
Nævnet lagde vægt på, at Energistyrelsens afgørelse måtte antages at berøre en stor og ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer, foreninger og erhvervsdrivende i området. Med 1.390 medlemmer, fordelt på forskellige grupper som grundejerforeninger, sommerhusejere, fastboende og erhvervsdrivende, fandt Energiklagenævnet, at den store kreds af berørte personer medførte en udtynding af den enkeltes interesse, så den faldt under væsentlighedstærsklen. Klager var ikke selv direkte berørt af afgørelsen og repræsenterede ikke personer, der hver især havde en væsentlig og individuel interesse.
På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at Støtteforeningen 'Beskyt Jammerland Bugt' ikke havde den fornødne individuelle interesse i Energistyrelsens afgørelse af 22. maj 2020 til at være klageberettiget. Klagen blev derfor afvist i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 og Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 6, stk. 1.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
Sagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt. Havvind Århus Bugt A/S ansøgte den 18. november 2010 Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelser for etablering af en havvindmøllepark med 20 møller, hver med en kapacitet på 3-6 MW og en totalhøjde på 150-200 meter, hvilket ville give en samlet kapacitet på 60-120 MW.
Energistyrelsen meddelte den 1. juni 2011 Havvind Århus Bugt A/S den ansøgte forundersøgelsestilladelse med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 22 og Lov om fremme af vedvarende energi § 23, stk. 4. Efterfølgende indsendte Havvind Århus Bugt A/S i april 2012 en forundersøgelsesrapport, der omfattede en VVM-redegørelse, en Natura 2000-konsekvensvurdering, en sejladssikkerhedsrapport og visualiseringer. Rapporten blev sendt i myndighedshøring og en bred offentlig høring. Som følge af bemærkninger i høringen blev der anmodet om yderligere undersøgelser, herunder en marsvintælling, og projektet blev tilpasset med en maksimal møllehøjde på 150 meter og en minimumsafstand på 4 km fra kysten. Energistyrelsen godkendte forundersøgelsesrapporten den 28. juli 2014 i medfør af .
Energistyrelsen har givet grønt lys til etablering af 16 havvindmøller syd for Kalundborg med en samlet kapacitet på 240 MW.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Støtteforeningen Bevar De Kystnære Havmiljøer klagede over både forundersøgelsestilladelsen af 1. juni 2011 og godkendelsen af forundersøgelsesrapporten af 28. juli 2014. Foreningens formand og næstformand indgav også klage over godkendelsen af forundersøgelsesrapporten. Klagerne anmodede om opsættende virkning for godkendelsen af forundersøgelsesrapporten.
Energiklagenævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om klagerne var klageberettigede, om klagerne var indgivet rettidigt, og om Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Støtteforeningen, stiftet den 7. oktober 2013, oplyste at den repræsenterede over 3.500 berørte grundejere og havde til formål at bevare de kystnære havmiljøer, herunder specifikt at friholde Århus Bugt for vindmøller. Foreningen henviste til Århus-konventionens artikel 2, stk. 5 og artikel 9, stk. 2, som grundlag for klageadgang.
De individuelle klagere, formanden og næstformanden, henviste til deres ejendomme (fritidshus og fast bopæl) med udsigt over Århus Bugt, som ville blive påvirket af møllerne. De var også andelshavere i elselskabet NRGi a.m.b.a., der var hovedaktionær i projektet, og ønskede at begrænse yderligere tab i et ifølge dem urentabelt projekt.
Energistyrelsen anførte, at Støtteforeningen ikke var klageberettiget over forundersøgelsestilladelsen fra 2011, da foreningen ikke eksisterede på tidspunktet for afgørelsen eller klagefristens udløb. Vedrørende godkendelsen af forundersøgelsesrapporten argumenterede Energistyrelsen for, at der var tale om en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at klagevejledningen i godkendelsen derfor var indsat fejlagtigt. Styrelsen mente, at kun Havvind Århus Bugt A/S var part i sagen, da godkendelsen alene havde væsentlig og individuel betydning for dem.
Klagerne bestred Energistyrelsens vurdering af, at godkendelsen af forundersøgelsesrapporten ikke var en afgørelse. De fremhævede, at VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring, og at Energistyrelsen medvirkede til tilpasninger af projektet. De argumenterede for, at godkendelsen gav Havvind Århus Bugt A/S en rettighed af væsentlig betydning, som kunne overdrages, og at projektmageren selv opfattede det som en godkendelse. Klagerne mente desuden, at forundersøgelsestilladelsen skulle tilbagekaldes/ophæves på grund af økonomisk urealiserbarhed, manglende hensyntagen til screeningsresultater og overtrædelse af afstandskrav.
Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser, herunder sagerne om Rødsand II (2008) og seks havvindmøller ud for Frederikshavn (2011). Praksis viste, at klageberettigelse kræver en væsentlig og individuel interesse. For Rødsand II blev klager afvist, da påvirkningen var ensartet for en stor, svært identificerbar kreds. For Frederikshavn blev klager fra beboere på Hirsholmene (ca. 1,2 km fra møllerne) anerkendt på grund af den tætte afstand og dominerende effekt, mens klager fra Frederikshavn (ca. 4 km fra møllerne) blev afvist, da påvirkningen ikke var individuelt væsentlig.
En klager indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 17. juni 2014. Denne afgørelse gav Eu...
Læs mereEnergiklagenævnet modtog den 13. januar 2017 en klage fra Grundejerforeningen Sivbjerg/Fyrmarken over Energistyrelsens a...
Læs mere