Planklagenævnets afgørelse om udestue i strid med lokalplan i Rørvig

Planklagenævnet ophævede Odsherred Kommunes afgørelse af 6. februar 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke tage stilling til hensigtsmæssighed, hvorfor klagepunkter vedrørende udsyn eller genskinsgener ikke blev behandlet. Et klagepunkt om et separat udhus/skur blev heller ikke behandlet, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom.

Vurdering af udestuens karakter og lokalplanens overholdelse

Nævnet fandt ikke, at den ansøgte udestue kunne karakteriseres som en "lignende mindre bygning" og dermed ikke var omfattet af undtagelserne i lokalplanens bilag 1. Nævnet lagde vægt på, at udestuen var opført i direkte forlængelse af og med adgang fra det eksisterende hus og fremstod visuelt som en del af huset. Det var efter nævnets opfattelse ikke afgørende, om udestuer efter byggelovgivningen anses for boligareal eller ej, da lokalplanens bestemmelser vedrører bygningers udseende. Udestuen var således omfattet af bestemmelserne i bilag 1, jf. Lokalplan nr. 2011-36 § A.7.1.

Udestuens facade- og tagmateriale

• Facademateriale: Udestuens facader var overvejende udført i glasmateriale. Nævnet vurderede, at dette ikke var i overensstemmelse med bilag 1's krav om teglstensmur eller bindingsværk, der skal pudses, vandskures eller filtses. Bestemmelsen om, at glas er undtaget fra reflektionsværdi over 20, betyder ikke, at hele facader må beklædes med glas, men snarere at mindre dele som vinduer og glasdørpartier kan indgå i en mur. Udestuens facademateriale krævede derfor dispensation efter Planlovens § 19.
• Tagmateriale: Udestuens tag var opført i polycarbonat. Nævnet fandt, at dette ikke var i overensstemmelse med bilag 1's krav om sivrør/tagrør eller traditionelle røde vingetegl. Ligesom med facaderne betød undtagelsen for glas i forhold til reflektionsværdi ikke, at hele taget måtte beklædes med polycarbonat. Bestemmelsen måtte forstås som vedrørende mindre dele af tagflader, f.eks. ovenlysvinduer.

Afgørelse

Da kommunen havde vurderet, at udestuen var i overensstemmelse med lokalplanen, var afgørelsen behæftet med en væsentlig retlig mangel og dermed ugyldig. Planklagenævnet ophævede derfor Odsherred Kommunes afgørelse af 6. februar 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på stillingtagen til, om udestuen skulle lovliggøres fysisk eller retligt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at afslaget var retssikkerhedsmæssigt stødende, da kommunen var nået frem til to forskellige resultater under hensyntagen til, at lokalplanen ikke var mere restriktiv end den servitut, der var tinglyst på ejendommen.
• Klager mente, at der reelt var tale om en fornyelse af en allerede opnået tilladelse.
• Klager anførte desuden, at kommunen skulle have medinddraget høringssvar fra den tidligere ansøgning fra 2008, og at det var disproportionalt at lægge afgørende vægt på 10 høringssvar ud af 23 modtagne.