Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til gennembrud i dige

Morsø Kommune meddelte den 17. april 2020 en lovliggørende dispensation til to gennembrud i dige D00.119.931 på matr. nr. [F1]. Diget, der er et gammelt udskiftningsdige fra 1814, er ca. 449 meter langt og deler en mark i to. Der var allerede etableret et gennembrud i den nordlige ende på ca. 18 meter i perioden 2004-2006, og digets sydlige ende var afkortet med ca. 13 meter ud mod vejen [A1].

Kommunens afgørelse omhandlede to gennembrud på hver 12 meter, med vilkår om, at de ikke måtte dyrkes, sprøjtes eller gødes. Begrundelsen for dispensationen var, at ejeren ikke havde andre muligheder for at køre mellem sine marker uden at skulle vende på offentlig vej. Kommunen vurderede, at bredden var rimelig i forhold til digets samlede længde, og at placeringen af det sydlige gennembrud ud mod vejen var hensigtsmæssig på grund af vejens forløb.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede den 6. maj 2020 afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, specifikt vedrørende dispensationen til gennembruddet i den sydlige ende af diget. Klager anførte, at dispensationen alene var begrundet i privatøkonomiske hensyn, og at vilkåret om at holde gennembruddene fri for dyrkning og sprøjtning ikke var blevet håndhævet af kommunen. Klager mente, at der ikke var fysiske forhindringer for at bruge det nordlige gennembrud alene eller benytte den offentlige vej.

Morsø Kommune fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at vejens forløb gjorde placeringen af det sydlige gennembrud nødvendig. Kommunen bemærkede desuden, at der ikke var truffet afgørelse, da det omtalte billede blev taget, og at kommunen ville følge op på vilkåret om dyrknings- og sprøjtefrihed, når Miljø- og Fødevareklagenævnet havde truffet afgørelse i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 t, stk. 1.

Nævnets vurdering af dispensation

Efter Museumslovens § 29 a, stk. 1 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Formålet med denne forbudsbestemmelse er at bevare diger som kulturhistoriske spor samt at sikre deres biologiske og landskabelige interesser. Kommunalbestyrelsen kan kun i "særlige tilfælde" gøre undtagelse fra denne bestemmelse, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2.

Nævnet bemærker, at lovens forarbejder og fast praksis indikerer, at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser alene ikke er tilstrækkelige til at meddele dispensation. Formuleringen "særlige tilfælde" betyder, at undtagelser kun sjældent kan gøres, især ved væsentlige indgreb som nedlæggelse eller gennembrud.