Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for råstofindvinding

Sagen omhandler Region Nordjyllands afgørelse af 15. januar 2020 om, at råstofindvinding på et areal i Frederikshavn ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og en omboende til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at graveområdets centrale placering i et stort indvindingsopland ville påvirke miljøet væsentligt, og at der manglede en detaljeret miljøvurdering af projektets indvirkning på grundvand, beskyttet natur og kumulative effekter.

Sagens forhistorie

Region Nordjylland modtog i 2016 ansøgninger om indvinding af sand, grus og sten på et 13,9 ha stort areal. Regionen afslog oprindeligt ansøgningerne, men Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede disse afslag i 2018 og hjemviste sagerne til fornyet behandling.

Regionens screeningsafgørelse

Region Nordjylland traf den påklagede afgørelse på baggrund af de oprindelige ansøgninger. Projektet omfatter en årlig produktion på 100.000 m³ over 12 år. Regionen vurderede, at indvindingen ikke udgjorde en risiko for grundvandet, da den foregår 4-9 m over grundvandsspejlet og 50-75 m over Åsted Vandværks indvindingsniveauer. Regionen henviste til et beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet, som ikke ville blive udnyttet. Efterbehandlingsplanen, der foreskriver reetablering til natur uden brug af gødning og pesticider, blev anset for at håndtere fremtidig risiko.

Vedrørende kumulative forhold vurderede regionen, at der ikke var andre projekter eller aktiviteter, der sammen med det ansøgte ville medføre en væsentlig påvirkning. Projektområdet grænser op til hede og overdrev, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og ligger tæt på et beskyttet vandløb og et fortidsminde. Regionen vurderede, at projektet ikke ville påvirke disse områder, såfremt der blev holdt en passende afstand.

Regionen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 2, litra a om råstofindvinding. På baggrund af screeningen vurderede regionen, at projektet ikke ville få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke var krav om en miljøkonsekvensvurdering.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte, at det af regionen beskrevne beskyttende lerlag ikke stemte overens med faktiske boreprøver, og at der var påvist pesticider i boringer. De påpegede risiko for nedsivning af skadelige stoffer til det ubeskyttede grundvand. Klagerne fremhævede også, at afgørelsen ikke beskrev flere mosesøer forbundet med det beskyttede vandløb, og at en gravekote 10 m under mosesøernes vandspejl kunne medføre afvanding. De kritiserede den manglende dokumentation for den fastsatte 10 m afstandszone til vandløbet og den manglende undersøgelse af beskyttede arter. Endvidere blev det anført, at et tilstødende deponi udgjorde en risiko for horisontal indsivning til råstofgraven, og at kumulative effekter fra andre graveområder ikke var tilstrækkeligt vurderet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen over Region Nordjyllands screeningsafgørelse, der alene kan påklages for retlige spørgsmål i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. MFKN kan således ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål eller projektets hensigtsmæssighed.

Mangler i screeningsafgørelsen

MFKN fandt, at Region Nordjyllands screeningsafgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Regionen havde i sin vurdering forudsat, at der skulle holdes en passende afstand til det beskyttede vandløb, som projektområdet grænser op til. Dette indebar en tilpasning af det ansøgte graveareal. MFKN understregede, at der ikke kan stilles vilkår i en screeningsafgørelse, da dette ville forskydde grænsen for, hvornår et projekt har en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis der er behov for vilkår for at undgå miljøvurderingspligt, skal der i stedet træffes afgørelse om VVM-pligt i henhold til Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at bygherren i ansøgningen havde henvist til en efterbehandlingsplan med en gravegrænse på 10 m. MFKN lagde vægt på, at denne gravegrænse ikke var foreslået af hensyn til vandløbet, men med henblik på neddozing, og at den ikke var nævnt i screeningsafgørelsen som en påtænkt foranstaltning i henhold til Miljøvurderingslovens § 21, stk. 2. Ligeledes kunne det ikke ændre resultatet, at regionen havde fastsat en gravegrænse på 10 m i vilkårene for den samtidigt meddelte indvindingstilladelse, da dette fremstod som en ændring i forhold til det oprindeligt ansøgte projekt, og vurderingen af gravegrænsens tilstrækkelighed ikke var nærmere begrundet.

Yderligere bemærkninger

MFKN bemærkede desuden, at udgravningens størrelse og afgravningen ned til kote 50, som er ca. 10 m lavere end vandløbets vandspejl, potentielt kan skabe en betydelig sænkningstragt med dræningseffekt fra omkringliggende naturområder, herunder det § 3-beskyttede vandløb og nærliggende mosesøer, hvis der er hydraulisk kontakt. Regionen bør tage disse forhold i betragtning ved en fornyet behandling af sagen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Region Nordjyllands afgørelse af 15. januar 2020 om, at råstofindvindingen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling hos regionen. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.