Påbud om fjernelse af cykelskur ophævet på grund af procedurefejl

Sagen omhandler et cykelskur på 12 m², opført på en ejendom i København. Cykelskuret er placeret ca. 6,2 meter fra vejmidten, hvilket er i strid med en tinglyst servitut fra 1920.

Servitut og kommunens afgørelse

Servitutten kræver, at bygninger skal holdes mindst 9,415 meter fra tilstødende vejes midtlinjer. Københavns Kommune meddelte den 28. oktober 2019 afslag på en ansøgning om at bibeholde cykelskuret. Kommunen begrundede afslaget med, at en fravigelse ville stride imod servituttens formål om at bevare vejens åbne og grønne præg. Afgørelsen indeholdt et krav om, at cykelskuret skulle fjernes inden den 28. januar 2020.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren af en lejlighed i ejendommens ejerforening klagede over afgørelsen. Klageren anførte flere punkter:

• Indrettelseshensyn: Cykelskuret har eksisteret i over 20 år, og kommunen har fortabt retten til at kræve det fjernet.
• Lighedsgrundsætningen: Kommunen har tilladt andre byggerier (carporte, udhuse m.v.) på naboejendomme, som også er i strid med servitutten.
• Procedurefejl: Klageren mente, at kommunen havde begået fejl i sagsbehandlingen.

Planklagenævnet ophæver Københavns Kommunes afgørelse af 28. oktober 2019. Det betyder, at kommunens afgørelse, som Planklagenævnet fortolker som et påbud om fjernelse af cykelskuret, ikke længere er gyldig.

Nævnets fortolkning af kommunens afgørelse

Planklagenævnet fastslår, at en kommunes håndhævelse af en privatretlig servitut efter Planloven § 43 skal ske ved påbud eller forbud. Selvom kommunen betegnede sin afgørelse som et "afslag på ansøgning om bibeholdelse", anser nævnet den for at være et påbud, da den indeholdt en frist for fysisk lovliggørelse (fjernelse). Et forhold i strid med en privatretlig servitut er ikke ulovligt efter planloven, før kommunen har nedlagt et påbud.

Vurdering af klagepunkter

• Indrettelseshensyn: Nævnet fandt ikke, at klageren havde berettigede forventninger. Sagen om cykelskuret blev indledt af kommunen i 2006, da skuret havde stået der i ca. 9 år. Denne periode er for kort til, at retten til at håndhæve servitutten er fortabt.
• Lighedsgrundsætningen: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse på baggrund af lighedsgrundsætningen. Kommunens praksis med at tillade carporte i let konstruktion adskiller sig sagligt fra et lukket cykelskur. For andre ulovlige byggerier har kommunen oplyst, at den vil undersøge sagerne ved konkrete anmeldelser, hvilket ikke er udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Afgørende procedurefejl: Forkert adressat

Planklagenævnet ophæver afgørelsen, fordi påbuddet er sendt til en forkert adressat. Et påbud om at berigtige et ulovligt forhold påhviler ejeren af ejendommen, jf. Planlovens § 63, stk. 1. I dette tilfælde er det ejerforeningen, der er ejer. Kommunens påbud blev imidlertid sendt til en enkelt beboer og ikke til ejerforeningen som juridisk enhed. Dette udgør en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen er ugyldig. Et påbud skal desuden varsles korrekt over for parten jf. Forvaltningslovens § 19.