Afvisning af klage vedrørende godkendelse af varmeforsyningsprojekt i Slagelse Kommune

Energiklagenævnet afviste klagen over Slagelse Kommunes afgørelse af 17. januar 2020.

Klagefrist og underretning

Energiklagenævnet behandler klager truffet efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32, stk. 1. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32, stk. 2.

Slagelse Kommunes afgørelse blev meddelt Hashøj Kraftvarmeforsyning den 17. januar 2020. Energiklagenævnet fandt det korrekt, at klager ikke blev underrettet om afgørelsen, da klager ikke skulle afgive areal eller pålægges servitut, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 1.

Klagefristen på 4 uger udløb den 14. februar 2020. Klagen blev sendt til Energistyrelsen den 20. maj 2020 og oversendt til Energiklagenævnet den 26. maj 2020. Klagefristen var således overskredet.

Oprejsningsbevilling

Energiklagenævnet kan på baggrund af uskrevne forvaltningsretlige regler se bort fra en fristoverskridelse (oprejsningsbevilling), hvis der foreligger særlige forhold. Efter en konkret vurdering fandt Energiklagenævnet, at der ikke kunne gives oprejsningsbevilling, da klager ikke havde angivet særlige forhold, der kunne begrunde fristoverskridelsen.

På denne baggrund afviste Energiklagenævnet klagen over Slagelse Kommunes afgørelse af 17. januar 2020. Energiklagenævnet tog derfor ikke stilling til klagers anmodning om opsættende virkning, da klagen ikke blev realitetsbehandlet.

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen er truffet i henhold til delegation af 24. marts 2020 fra nævnets formand, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 4, stk. 1.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klageren fremførte følgende punkter til støtte for genoptagelsesanmodningen:

• Inhabilitet: Det blev anført, at der var personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i Silkeborg Varme A/S (ejet af Silkeborg Kommune) og kommunens byrådsmedlemmer. Dette skulle medføre et krav om skærpet omhu og gøre projektforslagets godkendelse ugyldig.
• Manglende hjemmel i varmeforsyningsloven: Klageren gjorde gældende, at Silkeborg Fjernvarme A/S's eleffekt på over 25 MW betød, at værket var reguleret af elforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4. Kommunen kunne derfor ikke godkende projektforslaget om tilslutningspligt med hjemmel i varmeforsyningsloven, hvilket gjorde godkendelsen ugyldig.
• Projektforslagets brugerøkonomiske beregninger: Klageren påpegede flere mangler ved de brugerøkonomiske beregninger i projektforslaget:
  • Manglende inkludering af betydelige investeringer til CO2-neutralitet (f.eks. biogasanlæg, vindmøllepark, udskiftning af produktionsanlæg).
  • Manglende udgifter til nedlægning af fjernvarmerør.
  • Misvisende forbrugs- og tilslutningspriser, da disse var indhentet efter udarbejdelsen af projektforslaget.
• Manglende vejledning om fritagelse og dispensation: Kommunen havde ifølge klageren ikke i tilstrækkeligt omfang vejledt borgerne om mulighederne for fritagelse/dispensation, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af Forvaltningsloven § 7.
• Beslutning om høring: Det blev anført, at Kommunalbestyrelsen ikke havde bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at igangsætte høringen af projektforslaget om tilslutningspligt, hvilket gjorde projektforslaget ugyldigt.

Energiklagenævnet vurderede anmodningen om genoptagelse ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som tillader genoptagelse, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl.