Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ejendom beliggende i landzone på den østlige side af Salling, i første række til Hvalpsund, og er i sin helhed placeret inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje. Ejendommen er i BBR registreret som sommerhus, men klager har ansøgt om ændret anvendelse til helårsbolig samt lovliggørelse af flere opførte anlæg.
Ejendommen har et registreret areal på 9.767 m2. Sommerhuset på 128 m2 blev opført/genopført i 2003, ca. 60 m fra kysten. Derudover findes et udhus på ca. 30 m2 (BBR angiver 50 m2) opført i 1903, en tilbygning til udhuset på ca. 23 m2 opført i 2012-2014, et anneks/skur på 16 m2 med tilhørende terrasser på ca. 24 m2 opført i 2016-2017, og et drivhus på 10 m2 under opførelse. Ingen af disse nyere anlæg havde forudgående dispensation.
Kystdirektoratet meddelte den 30. marts 2020 afslag på dispensation til ændret anvendelse af sommerhuset til helårsbolig og afslag på lovliggørende dispensation til annekset med terrasser, tilbygningen til udhuset og drivhuset. Direktoratet vurderede, at kun den nordvestlige del af ejendommen udgjorde lovligt etableret have, og at en ændret anvendelse af sommerhuset ville medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. For de opførte anlæg fandt Kystdirektoratet, at de ikke var omfattet af de lempeligere dispensationshjemler i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1, og at der ikke forelå særlige tilfælde, der kunne begrunde dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på den restriktive praksis for nybyggeri inden for strandbeskyttelseslinjen og risikoen for præcedensvirkning.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til ændret anvendelse af sommerhuset og afslag på lovliggørende dispensation til anneks, tilbygning til udhus og drivhus. Nævnet vurderede sagen efter , , og .
Nævnet påpegede, at Kystdirektoratet som tilsynsmyndighed skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Tilsynsafgørelser kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, dog med undtagelse af fortolkningen af lovgrundlaget.
Nævnet fandt, at en ændret anvendelse af sommerhuset til helårsbeboelse ville medføre en mere intensiv udnyttelse af strandzonen og krævede dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og lagde vægt på den restriktive praksis og den uønskede præcedensvirkning. Klagerens oplysninger om forventet udlejning og en ejers folkeregisteradresse i sommerhuset ændrede ikke denne vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med Kystdirektoratet i, at kun den nordvestlige del af ejendommen udgjorde lovligt etableret have i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4. Dette skyldtes, at kystskrænten med vildtvoksende vegetation adskilte sig væsentligt fra de vedligeholdte, bygningsnære arealer, og at luftfotos fra 1954 viste en fysisk adskillelse af arealerne.
Nævnet fandt, at annekset på 16 m2 med terrasser, tilbygningen på 23 m2 til udhuset og drivhuset på 10 m2 ikke kunne anses for mindre haveanlæg omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller den lempeligere dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Specifikt for drivhuset bemærkede nævnet, at det var opført på en sommerhusejendom, hvilket udelukker det fra undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, 2. pkt. Terrasserne blev vurderet som for store og ikke i sammenhæng med beboelsen.
De omhandlede forhold skulle derfor vurderes efter den almindelige restriktive dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at der var tale om særlige tilfælde, der kunne begrunde en retlig lovliggørelse. Der blev lagt vægt på den restriktive praksis inden for strandbeskyttelseslinjen og risikoen for præcedensvirkning. Annekset blev anset for et synligt anlæg, der påvirkede kystlandskabet negativt, og tilbygningen til udhuset medførte en forøget bygningsmasse. Det forhold, at drivhuset var placeret bag sommerhuset, kunne ikke i sig selv begrunde en dispensation, da strandbeskyttelseslinjen også beskytter de bagvedliggende kystlandskaber. Endelig kunne den tidligere dispensation til et 50 m2 udhus ikke føre til et andet resultat, da dispensationen ikke var udnyttet i lang tid og måtte anses for bortfaldet.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boliganneks i et eksisterende udhus beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøger ønskede at indrette et loftrum i udhuset til beboelse med visse udvendige ændringer, herunder isætning af vinduer.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra [Naturbeskyttelseslove...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation inden for...
Læs mere