Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En køber af et sommerhus klagede over, at ejendomsmægleren ikke tilstrækkeligt havde oplyst om, at fire bygninger på grunden – to gæstehytter, et drivhus og et udhus – ikke var godkendte og krævede lovliggørelse. Køberen mente, at ejendomsmægleren havde tilsidesat sin oplysningspligt og handlet i strid med god ejendomsmæglerskik.
Købsaftalen indeholdt et generelt afsnit om, at køber var bekendt med differencer mellem BBR-meddelelsen og de faktiske forhold. Salgsopstillingen nævnte kun, at en overdækket veranda ikke var registreret i BBR.
De fulde oplysninger om de ikke-godkendte bygninger fremgik af BBR-udskriften, som var vedlagt købsaftalen som bilag. Her stod det specifikt for de fire bygninger, at de ikke var godkendte og skulle lovliggøres.
Køber anførte, at den generelle formulering i købsaftalen fik dem til at tro, at der udelukkende var tale om den overdækkede veranda, som var nævnt i salgsopstillingen. Ejendomsmægleren burde have specificeret alle afvigelser direkte i købsaftalen.
Ejendomsmægleren argumenterede for, at oplysningspligten var opfyldt, da alle relevante oplysninger fremgik af de dokumenter, som køber modtog som bilag til købsaftalen, herunder BBR-meddelelsen. Desuden var der taget et generelt forbehold i købsaftalen.
Disciplinærnævnet fandt, at ejendomsmægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i henhold til Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24.
Nævnet lagde vægt på, at oplysninger om ikke-godkendte bygninger, der kræver lovliggørelse, er en væsentlig oplysning for en køber. Selvom oplysningerne var tilgængelige i et bilag til købsaftalen, var det ikke tilstrækkeligt.
Når en ejendomsmægler vælger at indsætte et specifikt vilkår i købsaftalen om uoverensstemmelser mellem BBR og de faktiske forhold, er det god ejendomsmæglerskik at specificere, hvori disse uoverensstemmelser består. En generel henvisning er ikke nok til at opfylde oplysningspligten efter Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 25.
Ejendomsmægleren blev pålagt en bøde på 10.000 kr. Ejendomsformidlingsvirksomheden blev frifundet, da nævnet ikke fandt grundlag for at pålægge virksomheden et medansvar eller et selvstændigt ansvar efter Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 52, stk. 2.
Ejendomsudvikleren NPV A/S skal betale en bøde på 250.000 kroner i en sag om vildledning om kvadratmeter. I salgsbrochuren til et projektbyggeri havde NPV i plantegningerne angivet flere kvadratmeter i rummene, end der reelt var i de færdige boliger. Forbrugerombudsmanden politianmeldte sagen, som Østre Landsret nu har afgjort.

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i Danske Forsikring. Klageren anmeldte en skade vedrørende en ulovligt opført udestue på den forsikrede ejendom. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren havde kendskab til forholdet før forsikringens tegning.
Optikerkæden Profil Optik markedsførte en brilleserie som fremstillet af genanvendt plast, der opsamles af fiskere i Middelhavet. Men optikerkæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne. Forbrugerombudsmanden vurderer derfor, at Profil Optik overtrådte markedsføringslovens forbud mod vildledning med sine klima- og bæredygtighedsudsagn om brillerne.
Campen Auktioners eftf. har vildledt forbrugere ved at skjule de samlede priser og udelade oplysning om, at ansatte kunne byde med på auktionerne. Selskabet har nu rettet fejlene efter kritik fra Forbrugerombudsmanden.

Klageren, en ejendomsmægler, havde tegnet en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning hos Alm. Brand Forsikring A/S. ...
Læs mereLovforslaget har to hovedformål: at indføre en særskilt regulering for erhvervsdrivende, der rådgiver boligkøbere (køber...
Læs mere