Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til nedlæggelse af dige

Vurdering af digets beskyttelsesværdier

Nævnet fandt, i modsætning til kommunen, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi. Dette skyldes, at det er et ældre dige, der tydeligt fremgår af historiske kort, og at det indgår i et velbevaret netværk af diger, der fortæller om områdets blokudskiftning. Desuden vurderede nævnet, at diget har en vis landskabelig værdi, da det forbinder til et digenetværk og skaber perspektiv i et landskab præget af åbne marker og råstofgrave. Nævnet anerkendte også digets biologiske værdi som en spredningskorridor i sammenhæng med de øvrige diger.

Vurdering af særlige tilfælde og samfundsmæssige interesser

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at dispensation fra forbudsbestemmelsen i Museumsloven § 29 j, stk. 2 kun kan gives i "særlige tilfælde", hvilket indikerer en restriktiv praksis. Selvom råstofgravning og de dertilhørende samfundsmæssige interesser kan indgå i vurderingen, er det ikke tilstrækkeligt, at et beskyttet dige blot ligger i et udlagt råstofgraveområde. Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. De lagde vægt på, at nedlæggelsen af diget ville udgøre et betydeligt indgreb i det velbevarede digesystem, og at der ikke var påvist en særlig samfundsinteresse i udnyttelsen af netop de råstofressourcer, der ville gå tabt ved bevaring af diget (ca. 170.000 m³). Endvidere ville en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Nævnet var ikke bundet af kommunens tidligere praksis for nedlæggelse af diger i området, da der ikke forelå dokumentation for, at disse var sket på baggrund af forudgående dispensation.

Afgørelse og gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumsloven § 29 x.

Slagelse Kommunes afslag

Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.

Klagens indhold

Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.