Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Faaborg-Midtfyn Kommunes dispensation til nedlæggelse af et dige i skellet mellem to matrikler, beliggende i råstofgraveområdet Tarup-Davinde. Dispensationen blev meddelt den 21. januar 2020 i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding, da diget afgrænser det eksisterende graveområde fra det ansøgte graveområde.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 5. februar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Slots- og Kulturstyrelsen anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af digets beskyttelsesværdier. De fremhævede, at diget har en høj kulturhistorisk værdi som et udskiftningsdige fra 1809, der indgår i et større, velbevaret digesystem. Desuden mente styrelsen, at diget har en væsentlig landskabelig værdi og potentielt en biologisk værdi, da det kan rumme sjældne planter og fungere som spredningskorridor. Kommunen havde heller ikke undersøgt, hvorvidt diget er hjemsted for bilag IV-arter, hvilket er et krav i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 7, der respekterer Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).
Styrelsen bestred også kommunens begrundelse om samfundsmæssige interesser i råstofindvindingen, idet de mente, at kommunen ikke havde godtgjort, at diget var til hinder for indvindingen, eller at der var et tilstrækkeligt belyst samfundsmæssigt behov for råstofferne på netop denne placering. De henviste til, at praksis for dispensation er restriktiv, selv i sager om råstofindvinding, og at alle muligheder for at skåne diget skal være afprøvet.
Faaborg-Midtfyn Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at diget ligger inden for Fyns største råstofområde, hvor mange diger allerede er lovligt fjernet. Kommunen vurderede, at diget ikke havde en høj kulturhistorisk værdi, da de fleste diger på Fyn er udskiftningsdiger. Med hensyn til landskabelig værdi mente kommunen, at diget ville have begrænset værdi efter råstofgravning på begge sider, da det ville komme til at stå på en 4-5 meter høj vold mellem to råstofsøer. Kommunen vurderede digets biologiske værdi som ringe, da det primært bestod af almindelige græsser, og at de efterbehandlede råstofområder samlet set ville have en væsentligt større spredningsbiologisk betydning. De oplyste desuden, at der ikke var konstateret bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af graveområdet, og at området ikke vurderes at have egnede levesteder for disse arter. Kommunen anførte, at bevaring af diget ville medføre et tab på ca. 170.000 m³ råstoffer, hvilket de anså for en væsentlig samfundsmæssig interesse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om dispensation til nedlæggelse af diget til et afslag. Nævnet lagde vægt på, at diget er beskyttet efter , som har til formål at sikre diger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser.
Nævnet fandt, i modsætning til kommunen, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi. Dette skyldes, at det er et ældre dige, der tydeligt fremgår af historiske kort, og at det indgår i et velbevaret netværk af diger, der fortæller om områdets blokudskiftning. Desuden vurderede nævnet, at diget har en vis landskabelig værdi, da det forbinder til et digenetværk og skaber perspektiv i et landskab præget af åbne marker og råstofgrave. Nævnet anerkendte også digets biologiske værdi som en spredningskorridor i sammenhæng med de øvrige diger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at dispensation fra forbudsbestemmelsen i Museumsloven § 29 j, stk. 2 kun kan gives i "særlige tilfælde", hvilket indikerer en restriktiv praksis. Selvom råstofgravning og de dertilhørende samfundsmæssige interesser kan indgå i vurderingen, er det ikke tilstrækkeligt, at et beskyttet dige blot ligger i et udlagt råstofgraveområde. Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. De lagde vægt på, at nedlæggelsen af diget ville udgøre et betydeligt indgreb i det velbevarede digesystem, og at der ikke var påvist en særlig samfundsinteresse i udnyttelsen af netop de råstofressourcer, der ville gå tabt ved bevaring af diget (ca. 170.000 m³). Endvidere ville en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Nævnet var ikke bundet af kommunens tidligere praksis for nedlæggelse af diger i området, da der ikke forelå dokumentation for, at disse var sket på baggrund af forudgående dispensation.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumsloven § 29 x.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.

Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjerne...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 27. november 2017, der meddelte dispensation til nedlæggel...
Læs mere