Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Norddjurs Kommune meddelte den 5. september 2019 en landzonetilladelse til etablering af en hestestald, en ridebane samt lovliggørelse af et solcelleanlæg og et flytbart læskur til får på en ejendom. Tilladelsen til ridebanen var betinget af, at eventuel belysning kun oplyste ridebanen, ikke genererede naboer, personer og trafikanter, og kun var tændt ved brug.
Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs, indgav den 2. oktober 2019 en klage til Planklagenævnet. Klagen vedrørte udelukkende anlæg af ridebanen med gummigranulat og den eventuelle etablering af belysning.
Kort efter klagen, den 4. oktober 2019, tilbagekaldte Norddjurs Kommune den del af landzonetilladelsen, der vedrørte ridebanen. Dette skete, da klagen havde gjort kommunen opmærksom på, at miljøforholdene omkring gummigranulat på ridebanen ikke var vurderet tilstrækkeligt. Den øvrige del af tilladelsen (hestestald, solcelleanlæg og læskur) forblev gældende.
Den 8. oktober 2019 udstedte kommunen en revideret landzonetilladelse. I denne nye tilladelse var ridebanen udeladt, og vilkåret om belysning fremgik ikke længere af betingelserne. Sagen blev behandlet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den var uaktuel. Nævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.
Klageren havde udelukkende klaget over landzonetilladelsen til ridebanen og dens belysningsvilkår. Da Norddjurs Kommune inden oversendelse af klagen til Planklagenævnet havde tilbagekaldt den oprindelige landzonetilladelse til ridebanen og udstedt en ny, revideret afgørelse uden ridebanen, fandt nævnet, at det ikke længere var aktuelt at tage stilling til klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler en klage over Hillerød Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 2 ha, indeholder et stuehus, en erhvervsbygning og et udhus. Ridebanen er placeret ca. 19 m sydøst for ejendommens østligste bygning og ca. 8 m fra naboskel mod syd. Området er ikke omfattet af særlige landskabelige udpegninger i kommuneplanen.
Kommunen modtog i juni 2018 en klage over ridebanens anvendelse. Efter en besigtigelse i oktober 2018, hvor der ikke længere var hestehold, vurderede kommunen i en afgørelse af 26. oktober 2018, at ridebanen ikke krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen bemærkede, at ridebanen i den vestlige ende havde været hævet mere end 0,5 m over terræn, men at den kunne bibeholdes, da den var etableret i 1990'erne med en senere udvidelse, der ikke tidligere var klaget over. Desuden var terrænet stigende mod klagerens ejendom med etableret dræn, og underlaget var flis for at mindske støvgener. Ridebanen blev kun brugt til ejendommens eget hestehold, og undervisning foregik højst én gang om ugen uden belysning.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som den 16. oktober 2019 ophævede og hjemviste kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde undersøgt eller vurderet, om der forelå myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn.
I forbindelse med den fornyede sagsbehandling oplyste ansøgerens repræsentant, at ridebanen er 20 x 40 m og anvendes til 3 egne heste. Der opstaldes ikke udefrakommende heste, og undervisning foregår ca. 2,5 time hver anden uge. Der er etableret dræn i skel til naboen, men selve ridebanen drænes ikke ud over den dræning, opbygningen indebærer. Afstanden til skel er mellem 8 og 12 m.
Den 17. juni 2020 gav Hillerød Kommune lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen på følgende vilkår:
Kommunen lagde vægt på, at ridebanen havde eksisteret siden 1994, og at de stillede vilkår ville mindske generne for naboerne. Kommunen vurderede, at der ikke forelå indrettelseshensyn, da tidligere ejere burde have vidst, at udvidelsen i 2012 krævede tilladelse, og kommunen først blev bekendt med udvidelsen i 2018.
To naboer klagede over kommunens afgørelse. De anførte navnlig, at ridebanen er placeret for tæt på skel (ca. 5-6 m), hvilket medfører betydelige støv- og støjgener, der umuliggør brugen af store dele af deres ejendomme. De var bekymrede for, at vilkårene ikke ville blive overholdt, og at der var terrænreguleret mere end tilladt. Klagerne mente, at den manglende dræning medførte, at forurenet vand fra ridebanen løb ned til deres ejendomme. De bestred, at der kunne foreligge indrettelseshensyn eller myndighedspassivitet, da ejendommen ikke længere var en landbrugsejendom, og den tidligere ejer var formand for en landboforening.
Klagerne oplyste desuden, at der drives hestepension og kommerciel udnyttelse af ridebanen, hvilket ansøgeren forsøgte at skjule med et plankeværk. Kommunen bemærkede, at vilkår 2 og 3 i tilladelsen adresserede vand- og terrænreguleringsproblemerne, og at der var stillet vilkår mod hestepension og kommerciel brug. Ansøgeren anførte, at hestehold havde eksisteret på ejendommen i minimum 30 år, og at området var præget af mange hesteejendomme med egne ridebaner.
Planklagenævnet fremsendte luftfotos fra 1995, 2012 og 2019 med opmålinger af ridebanen. Klagerne var uenige i opmålingerne og mente, at banen var større end angivet, og at opmåling burde ske i marken. Klager 2 henviste til egne opmålinger på luftfotos, der viste en udvidelse fra ca. 890 m² til 1.209 m² efter 2012, og protesterede mod, at Planklagenævnet lagde luftfotos til grund for afgørelsen. Ansøgeren var også uenig i opmålingerne og forklarede, at de fremsendte fotos inkluderede hegn til hestefolde, ikke kun ridebanen. Ansøgeren oplyste, at ridebanen var 21,85 m bred og 44,75 m lang (ca. 978 m²), og at dressurbaner som minimum bør være 20 x 40 m.
Hillerød Kommune foretog yderligere opmålinger på luftfotos, som viste en gradvis udvidelse af ridebanen over årene. Kommunen oplyste, at der var sket terrænregulering i den østlige ende af banen, hvor det sydøstlige hjørne var terrænreguleret ca. 80-90 cm. Klagerne fastholdt, at opmåling i marken var nødvendig, og at udvidelsen siden 2012 havde medført øgede gener.

Køge Kommune meddelte den 2. september 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane uden belysning på ejendo...
Læs mere
Vejle Kommune gav den 17. december 2019 landzonetilladelse til etablering af en privat ridebane og opsætning af seks lys...
Læs mere