Afgørelse om dispensation til opførelse af anneks, carport og skur inden for søbeskyttelseslinjen ved Tissø

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kalundborg Kommunes afgørelse af 22. januar 2020 om dispensation til opførelse af et anneks, en carport og et skur inden for søbeskyttelseslinjen til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Nævnets Begrundelse

Nævnet fandt, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en dispensation. Hovedformålet med søbeskyttelseslinjerne er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. En dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 beror på et konkret skøn, hvor det er afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige.

Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte, grundet dets størrelse og placering på de ubebyggede arealer nær søen, ville forringe værdien og oplevelsen af søen som landskabselement. Dette skyldes, at de øvrige ejendomme langs Tissø fremstår åbne på arealerne nærmest søen. Placeringen mellem den eksisterende bebyggelse og søen ville få det ansøgte til at fremstå markant og påvirke både indsynet til søen fra den offentlige vej og udsynet fra søen til søbredden.

Desuden blev det fremhævet, at området i Kalundborg Kommunes kommuneplan er udpeget som økologisk forbindelse og et større sammenhængende landskab. Nævnet vurderede, at en dispensation i denne sag ville kunne skabe præcedens for fremtidige sager om opførelse af mindre bygninger i området og lignende steder, hvilket ville stride mod formålet med forbuddet.

Tilbagebetaling af Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Det ansøgte fritidshus strider ikke mod formålet med søbeskyttelseslinjen, da det vil have næsten samme placering som det eksisterende og opføres i naturlige materialer, uden at påvirke den landskabelige oplevelse eller indsynet til søen.
• Der er alene ansøgt om et mindre fritidshus på 64 m², hvilket kun er 7 m² større end det, kommunen var indstillet på at give dispensation til (57 m²).
• Afgørelsen er i strid med lighedsgrundsætningen, da Skanderborg Kommune tidligere har meddelt dispensation til større byggerier (helårshuse) inden for søbeskyttelseslinjen på nærliggende ejendomme, som klageren mener er præcedensskabende.

Kommunens bemærkninger til klagen

Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at administrationspraksis for fritidshuse er mere restriktiv end for enfamiliehuse, både efter Planloven § 35 og Naturbeskyttelsesloven § 16. Kommunen understregede, at de tidligere sager om helårshuse ikke var sammenlignelige, da de involverede erstatning af eksisterende huse med samme placering, og at der i et tilfælde løb en vej mellem bebyggelsen og søen. Desuden kræves der dispensation til opførelse af bebyggelser inden for søbeskyttelseslinjen, uanset om de er undtaget krav om byggetilladelse.