Skønsmæssig ansættelse af chokoladeafgift ved uregistreret import fra Sverige

SKAT skønnede, at der var foretaget 10 ture i 2010 og 25 ture i 2011 med et gennemsnitligt indkøb på 500 kg slik pr. tur. Dette resulterede i en samlet forhøjelse af afgifterne på 307.519 kr.

Klageren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for et skøn, og at de 500 kg pr. tur var grebet ud af den blå luft. Klageren anførte desuden, at de manglende bilag skyldtes tyveri og revisorskifte.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at virksomheden hverken havde angivet afgift eller kunne fremlægge bilag for indkøb af de varer, der blev solgt. Da afgiftstilsvaret derfor ikke kunne opgøres på baggrund af regnskabet, var SKAT berettiget til at udøve et skøn jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt endvidere, at skønnet over antallet af ture, den gennemsnitlige vægt og fordelingen af varetyper hvilede på et forsvarligt grundlag. Vedrørende importen fandt retten støtte i Chokoladeafgiftsloven § 10a, stk. 1 og for råstoffernes vedkommende i Chokoladeafgiftsloven § 19, stk. 4.

"Landsskatteretten finder på den baggrund, at virksomhedens tilsvar af chokolade- og sukkervareafgift og råstofafgift [...] ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale, og at det således er berettiget, at SKAT har ansat virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt."

Konklusionen blev, at opkrævningen på 307.519 kr. blev opretholdt.

Klageren nedlagde principal påstand om nedsættelse til 0 kr., idet de manglende bilag skyldtes revisorskifte og tyveri, og at SKATs skøn var urimeligt og udokumenteret. Klageren anførte, at 26 ture i 2011 ikke automatisk betød samme antal ture i 2012, og at virksomheden allerede havde angivet 762,26 kg. Desuden mente klageren, at SKATs skøn på 500 kg pr. tur var grebet ud af den blå luft og ikke underbygget af faktiske forhold som omsætning eller lageropbygning. Klageren fremhævede, at SKAT ikke havde godtgjort, at varerne ikke var købt i Danmark, og at der ikke var fundet bevis for indkøb i Sverige på kontoudtog.

SKAT fastholdt, at regnskabet var mangelfuldt, og at der ikke var fremlagt dokumentation for køb af afgiftspligtige varer. SKAT henviste til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og understregede de skærpede krav til regnskab og dokumentation for detailvirksomheder, der sælger punktafgiftspligtige varer.