Klage over screeningsafgørelse for lokalplan til udvidelse af varmeværk i Randers Kommune

Randers Kommune traf den 3. februar 2020 afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering for forslag til lokalplan nr. 711. Lokalplanen skulle muliggøre en udvidelse af det eksisterende Mejlby Varmeværk med et varmepumpeanlæg. En række naboer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et ca. 0,5 ha stort område i landzone, der ligger i et boligområde i Mejlby. Formålet er at udvide det eksisterende varmeværk. Planen fastsætter rammer for nye bygningers højde og placering, herunder:

• Bygninger op til 6 meters højde.
• Skorstene og akkumuleringstanke op til 18 meters højde.
• Tekniske anlæg i et delområde op til 7 meters højde.

Klagens hovedpunkter

Klagerne anførte, at projektet burde være omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt. De mente, at udvidelsen ville medføre væsentlige gener i form af:

• Forringelse af rekreative værdier ved inddragelse af et grønt område.
• Visuelle gener grundet bygningshøjder på op til 18 meter.
• Forøget støj fra det nye anlæg. Klagerne påpegede desuden, at alternative placeringer uden for byen ikke var blevet undersøgt.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen vurderede i sin screening, at planen ikke ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning.

• Visuelle gener: Vurderet som "ikke væsentlig indvirkning", da planen sikrer afskærmende beplantning.
• Grønne områder: Vurderet til "nogen indvirkning", da et rekreativt areal berøres. Kommunen anførte dog, at kun ca. 200 m² ville blive bebygget, og resten ville forblive grønt.
• Støj: Vurderet til "nogen indvirkning", men det blev understreget, at anlægget skal overholde gældende støjgrænser, og at der kan etableres støjdæmpende foranstaltninger.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Randers Kommunes screeningsafgørelse står derfor ved magt.

Retlig vurdering af screeningspligt

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanen er omfattet af Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, da den vedrører et "mindre område på lokalt plan". Derfor var kommunen kun forpligtet til at gennemføre en fuld miljøvurdering, hvis planen kunne forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen havde derfor korrekt foretaget en screening.

Vurdering af klagepunkter

Nævnet gennemgik de enkelte klagepunkter og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering:

• Alternative placeringer: Der er ikke et lovkrav i Miljøvurderingsloven om at vurdere alternativer i en screeningsprocedure. Dette krav gælder kun for en fuld miljørapport, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1.
• Visuelle gener: Nævnet vurderede, at den visuelle påvirkning ikke var væsentlig nok til at udløse miljøvurderingspligt, da området i forvejen huser et teknisk anlæg, og lokalplanen sikrer afskærmende beplantning.
• Rekreative områder: Kommunens vurdering af påvirkningen blev anset for tilstrækkelig. Da kun en mindre del af det grønne område bebygges, og der allerede findes et teknisk anlæg, blev påvirkningen ikke anset for væsentlig.
• Støj: Kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering baseret på de foreliggende oplysninger. Da det konkrete anlæg endnu ikke er valgt, var det korrekt at stille krav om overholdelse af støjgrænser og muliggøre støjdæmpende foranstaltninger i lokalplanen. En konkret screening vil skulle foretages, når projektet er defineret.

Samlet set fandt Planklagenævnet, at kommunens screening var gennemført i overensstemmelse med kriterierne i Miljøvurderingslovens § 10 og bilag 3, og at konklusionen om, at der ikke var behov for en miljøvurdering, var velbegrundet.