Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Dokument
Sagen vedrører en principiel faglig voldgift mellem Dansk Metalarbejderforbund (klager) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for Rigspolitiet (indklagede), med HK Stat som biintervenient, om den korrekte overenskomstmæssige indplacering af IT-medarbejdere, der har gennemgået data- og kommunikationsuddannelsen (herunder it-supportere og datateknikere), ansat i Rigspolitiets Koncern IT. Kernespørgsmålet var, om disse medarbejdere overvejende er omfattet af Organisationsaftalen for Håndværkere (Dansk Metal) eller Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Konflikten bygger på fortolkningen af § 1 i Organisationsaftalen for Håndværkere set i lyset af tidligere opmandskendelser (2013 og 2016). Disse kendelser fastslog, at dækningsområdet beror på en konkret vurdering af arbejdsopgavernes karakter:
Rigspolitiet havde i 2017 besluttet at indplacere de berørte IT-medarbejdere under HK-overenskomsten. Rigspolitiet baserede dette på en fortolkning, hvorefter "teknisk arbejde" var begrænset til håndværksmæssigt arbejde med fysisk interaktion med hardware (det såkaldte "skruetrækkersynspunkt").
Under sagen blev der gennemført en omfattende syn- og skønsforretning, der undersøgte de faktiske arbejdsopgaver i Koncern IT (herunder Center for Udvikling, Drift, Projekter og IT Support).
Skønsmændenes vurdering af opgaverne i Koncern IT:
| Arbejdsområde (Eksempler) |
|---|
| Skønsmændenes Klassifikation |
|---|
| Rigspolitiets Klassifikation (J) |
|---|
| Softwareudvikling/Programmering | Teknisk (Fremstilling) | Administrativt |
| Konfiguration af IT-infrastruktur | Teknisk (Servicering/Vedligehold) | Administrativt |
| Brugersupport/Vejledning (kompleks) | Teknisk (Servicering) | Administrativt |
Rigspolitiet blev frifundet.
Dansk Metalarbejderforbund og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal hver betale egne sagsomkostninger og halvdelen af udgifterne til opmanden og skønsmændene (et samlet vederlag på ca. 240.828 kr.).
Opmanden slog fast, at afgørelsen beror på fortolkningen af udtrykket ”arbejdsopgaver af teknisk karakter” i lyset af de tidligere opmandskendelser fra 2013 og 2016.
”...håndværksmæssigt arbejde, der vedrører den tekniske maskindel (det fysiske it-udstyr – hardware).”
Klageren kunne således ikke godtgøre, at alle de omfattede medarbejdere overvejende varetog opgaver af den snævert definerede håndværksmæssige, tekniske karakter.
Omkostninger: Der var ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i arbejdsretslovens § 31, hvorefter udgifterne til syn og skøn deles ligeligt mellem Dansk Metal og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Sagen omhandler indplacering af it-medarbejdere på henholdsvis Organisationsaftale for håndværkere og teknikere og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).


Sagen omhandler en mandlig rengøringsassistent ansat ved et dansk universitet, der fik frataget sit hverv som fællestillidsrepræsentant. Klageren var oprindeligt medlem af Serviceforbundet og valgt som tillidsrepræsentant for faggruppen sanitører, der primært består af mandlige ansatte. I 2010 blev han desuden valgt som fællestillidsrepræsentant for hele rengøringspersonalet på tværs af faggrupper.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen overdrager den basale it-drift til Statens It pr. 1. januar 2026 for at styrke sikkerheden og effektivisere driften i Skatteministeriet.
Ambitiøse mål om automatisering møder lav organisatorisk parathed og skjulte omkostninger, advarer forsker.
I november 2011 valgte klageren at melde sig ud af Serviceforbundet og ind i fagforeningen 3F. Universitetet meddelte efterfølgende, at de anså hans hverv som fællestillidsrepræsentant for ophørt med virkning fra juni 2013. Grundlaget for denne beslutning var en tidligere faglig voldgiftskendelse (FV2011.0062), som fastslår en opdeling af rengøringspersonalet baseret på køn:
Klageren anførte, at universitetets afgørelse om at bringe hans hverv til ophør var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Han påpegede, at de to overenskomster er næsten identiske, og at der ikke er nogen reel forskel på det arbejde, som mænd og kvinder udfører i rengøringen.
Universitetet argumenterede derimod for, at det er en forudsætning for at være tillidsrepræsentant, at man er ansat og organiseret under det område, man repræsenterer. Da klageren meldte sig ud af Serviceforbundet (den forhandlingsberettigede organisation for hans faggruppe), bortfaldt grundlaget for at varetage hvervet.
| Part | Påstand | Hovedargument |
|---|---|---|
| Klager | Kønsdiskriminering | Afgørelsen baserer sig på en kønsopdelt overenskomststruktur |
| Universitetet | Lovlig forvaltning | Hvervet kræver medlemskab af den relevante forhandlingsberettigede organisation |

Sagen omhandler en medarbejder ansat i et ministerium, der i foråret 2011 blev indstillet til afskedigelse i forbindelse...
Læs mereDette lovforslag har til formål at udmønte forslaget om boligtilsyn fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping...
Læs mereLov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker