Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Italien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Frankrig, Tjekkiet
Generaladvokat
von Danwitz
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Tribunale di Bergamo (Italien) vedrørende anvendelsen af princippet ne bis in idem, som er fastsat i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), når en person retsforfølges strafferetligt for en handling, for hvilken vedkommende allerede er blevet idømt en endelig administrativ sanktion.
Hovedsagens parter er Luca Menci og Procura della Repubblica. Menci, en italiensk erhvervsdrivende, undlod at indbetale skyldig merværdiafgift (moms) for afgiftsperioden 2011. Dette førte først til en administrativ procedure, hvor han blev pålagt en administrativ sanktion på 30% af det ubetalte momsbeløb (84.748,74 EUR), hvilket var en endelig afgørelse.
Efterfølgende blev der indledt en straffesag mod Menci for den samme manglende betaling, da momsbeløbet oversteg den grænse (50.000 EUR), der udløser strafansvar i henhold til italiensk lovgivning. Den nationale domstol søgte afklaring på, om denne kumulation af retsforfølgelse var forenelig med EU-retten, navnlig forbuddet mod at blive straffet to gange for den samme lovovertrædelse.
Domstolen måtte indledningsvis vurdere, om den italienske administrative sanktion havde en "strafferetlig karakter" i Chartrets forstand, uanset dens kvalificering i national ret. Domstolen bekræftede, at sanktionen, som er repressiv og særdeles streng (30% bøde ud over selve afgiftsskylden), måtte anses for at være af strafferetlig karakter i henhold til de relevante kriterier (kendt som Engel-kriterierne).
Da der var tale om retsforfølgelse for de samme forhold (den samme undladelse af betaling), udgjorde den nationale lovgivning en begrænsning af den grundlæggende rettighed sikret i artikel 50. Spørgsmålet var derfor, om denne begrænsning kunne berettiges i henhold til proportionalitetsprincippet og artikel 52, stk. 1, i Chartret.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at Charterets artikel 50 ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader kumulation af retsforfølgelse i form af en administrativ sanktion af strafferetlig karakter efterfulgt af en straffesag for samme forhold, forudsat at lovgivningen lever op til strenge krav om berettigelse og proportionalitet.
Kumulationen var berettiget under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, hvis to hovedbetingelser er opfyldt:
Den nationale lovgivning skal forfølge et mål af almen interesse, der kan berettige en sådan kumulation, herunder bekæmpelse af lovovertrædelser på momsområdet, idet de to sanktionsordninger (administrativ og strafferetlig) har komplementære mål.
Den nationale lovgivning skal indeholde regler, der sikrer koordinering og proportionalitet, så den samlede byrde for den enkelte borger begrænses til det strengt nødvendige i forhold til overtrædelsens grovhed.
Domstolen understregede, at den nationale lovgivning konkret skal sikre, at kumulationen ikke medfører en uforholdsmæssig byrde. Dette indebærer:
Domstolen overlod det til den forelæggende italienske ret at foretage den endelige vurdering af proportionaliteten i den konkrete sag og sikre, at den akkumulerede sanktionsbyrde ikke var for vidtgående.
Den europæiske tilsynsmyndighed har udstedt sin hidtil største bøde til et transaktionsregister for svigt i procedurer og datasikkerhed.
Den Europæiske Revisionsret
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Haparanda Tingsrätt i Sverige vedrørende fortolkningen af princippet ne bis in idem i EU-retten. Sagen er rejst af anklagemyndigheden mod Hans Åkerberg Fransson for groft skattesvig.
Baggrunden er, at Hans Åkerberg Fransson er tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger i sine skatteangivelser, hvilket har medført tab for statskassen. Han er tidligere blevet pålagt administrative bøder (skattetillæg) for de samme forhold.
Det centrale spørgsmål er, om det er i overensstemmelse med EU-rettens princip om ne bis in idem (ikke at blive straffet to gange for samme lovovertrædelse) at retsforfølge en person for skattesvig, når denne allerede er blevet pålagt en administrativ sanktion for de samme forhold.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bakker op om målrettet dataadgang, men advarer mod at udviske grænserne mellem administrative og strafferetlige beføjelser.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret advarer om, at utilstrækkelig kontrol og huller i reglerne muliggør omfattende momssvindel ved import af varer til EU.
De svenske domstol ønsker vejledning om, hvorvidt en national retspraksis, der kræver et klart grundlag i EU-retten eller EMRK-praksis for at tilsidesætte nationale regler, er forenelig med EU-rettens forrang og direkte virkning.
Domstolen skal tage stilling til, om tiltalen for skattesvig er i strid med ne bis in idem, når der allerede er pålagt en administrativ sanktion. Desuden skal det vurderes, om det påvirker afgørelsen, at straffen i straffesagen kan nedsættes under hensyntagen til det allerede pålagte skattetillæg.
Flere regeringer og Europa-Kommissionen har fremsat bemærkninger om Domstolens kompetence og fortolkningen af ne bis in idem i forhold til national ret og EU-retten.
Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den italienske Consiglio di Stato (øverste forvaltningsdomstol) om anvendelse...
Læs mereSagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Landesverwaltungsgericht Vorarlberg (Østrig) vedrørende fortolkningen af pr...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven
