Afgørelse i klagesag om Frederikssund Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr. 127 for Boliger ved Græse Strandvej ikke kræver miljøvurdering

Påvirkning af bilag IV-arter

Planklagenævnet bemærkede, at der for dyrearter nævnt i Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) bilag IV er forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, jf. artikel 12, stk. 1, litra d. Derudover er der forbud mod alle former for forsætlig drab, jf. artikel 12, stk. 1, litra a. Dette er implementeret i dansk ret i blandt andet Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11.

• Flagermus: Nævnet fandt, at fourageringsområder ikke er omfattet af beskyttelsen efter Habitatdirektivets artikel 12 eller Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at undersøge insektfaunaen. Vedrørende yngle- og rasteområder fandt nævnet, at de udførte undersøgelser i 2018 og 2019 var tilstrækkelige, og at der ikke var tale om betydelige forekomster af flagermus eller egnede yngle-/rastelokaliteter. Kommunens vurdering blev opretholdt.
• Spidssnudet frø: Kommunen havde foretaget besigtigelser af søen i 2017, 2018 og 2020, som viste, at søen ikke var egnet som yngle- eller rasteområde, og at den ville blive bevaret. Nævnet fandt, at der var foretaget den fornødne undersøgelse og vurdering, og at der ikke ville ske drab eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i strid med Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a og d.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Nævnet bemærkede, at planerne vedrørte et mindre område på lokalt plan, og der var derfor kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2.

Udarbejdelse af miljøscreening

Det fremgår af Miljøvurderingsloven § 10, at det er myndigheden (kommunen), der skal træffe screeningsafgørelsen. Kommunen kan ikke delegere denne kompetence. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens vurdering ikke havde været uvildig eller at kommunen skulle have været inhabil.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Kravene til en miljøscreening afhænger af de konkrete forhold og skal tilpasses planforslagets indhold, sårbarhed og udstrækning af lokalplanområdet. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingslovens bilag 3. Der stilles ikke de samme krav til detaljeringsgraden som ved en fuld miljøvurdering.

• Trafik og trafikstøj: Kommunen havde vurderet, at den øgede trafikmængde fra de 100-120 boliger (svarende til en årsdøgntrafik på 300) ikke ville overskride den tilladte grænseværdi for vejstøj på 58 dB. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.
• Lysgener fra trafik: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Lokalplanen åbnede mulighed for beplantning/levende hegn og nedgravning af dele af adgangsvejen, hvilket ville begrænse lysspredning. Dette forhold udløste ikke en miljøvurderingspligt.
• CO2-forurening: Nævnet fandt ikke, at kommunen var forpligtet til at lave en selvstændig vurdering af CO2-udledningen som følge af lokalplanen, da den udelukkende muliggør boligbyggeri af begrænset omfang (ca. 100-120 boliger). Forøgelsen af antallet af biler og den deraf følgende CO2-udledning udgjorde ikke en så væsentlig miljøpåvirkning, at det udløste en miljøvurderingspligt.
• Landskabelig påvirkning: Området ligger ikke i kystnærhedszonen eller er omfattet af kommuneplanens udpegning af kystforland. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Byggeriet ville blive opdelt i grupper af blokke og have Trekløverskolen som baggrund, hvilket ville mindske den massive fremtoning. Dette udløste ikke en miljøvurderingspligt.
• Natur i øvrigt (ikke bilag IV-arter): Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. En lille sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, skulle bevares. Fældning af træbevoksning blev ikke anset for at have en væsentlig indvirkning på miljøet, da der var tale om en relativt spredt bevoksning uden særlig landskabelig eller biologisk funktionalitet. Der var ikke grundlag for at antage, at området var et betydningsfuldt habitat for andre beskyttede arter. Dette udløste ikke en miljøvurderingspligt.

Planklagenævnet fandt samlet set ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde navnlig vægt på, at lokalplanen udelukkende muliggør boligbyggeri af begrænset omfang og udstrækning.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:

• Trafik: De omkringliggende veje vurderes at kunne afvikle den forventede ekstra trafikmængde fra både de 55 nye boliger og 30 almene familieboliger, der er planlagt vest for området.
• Regnvand: Regnvand fra arealer med over 35% befæstelse skal nedsives eller forsinkes. Et areal er reserveret til et regnvandsbassin, da mere regnvand ikke kan ledes til kloakken.
• Bilag IV-arter (flagermus): Planen forudsætter fældning af eksisterende træer, herunder et stort bøgetræ. Kommunen har ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter i planområdet og har foretaget en besigtigelse i uge 21, 2018, hvor der ikke blev fundet bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at den økologiske funktionalitet for flagermus bevares, da området fortsat vil være egnet som fødesøgningsområde, og der findes andre egnede rastesteder.
• Skygge- og indbliksgener: Kommunen vurderer, at planen ikke vil medføre væsentlige skyggevirkninger eller indkigsgener for eksisterende boliger, idet der er taget højde for afstand til eksisterende boliger og terrænforskelle.

Klagen og bemærkninger

En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Indvirkninger på bilag IV-arter: Klager anfører, at der er ynglende og rastende flagermus i planområdet. Kommunen fastholder, at området primært er fødesøgningsområde, og at fældning af træer ikke skader den økologiske funktionalitet, da der er alternative rastesteder.
• Risiko for oversvømmelser: Klager mener, at fældning af træer vil medføre oversvømmelse af kældre og sætningsskader. Kommunen henviser til grundejerens ansvar for grundvandsafledning og bemærker, at regnvandsløsningen ikke er endeligt fastlagt, men at et bassin er planlagt.
• Skygge- og indbliksgener: Klager frygter væsentlige skygge- og indkigsgener fra den planlagte bygningstæthed og højde. Kommunen anerkender, at fortætning kan medføre skygger, men vurderer, at generne ikke er væsentlige givet afstande og terræn.
• Trafik: Klager mener, at veje og parkeringsforhold ikke er dimensioneret til den øgede trafikmængde, hvilket vil medføre parkeringsgener og negativ påvirkning af trafiksikkerheden. Kommunen vurderer, at vejnettet kan afvikle trafikken, og at der etableres parkeringspladser i henhold til kommuneplanens normer.