Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Middelfart Kommune afslog den 20. januar 2020 en anmodning om aktindsigt i en sag vedrørende et påbud om fraflytning af en fritidsbolig i landzone. Afslaget begrundedes med, at der ikke var kommet nye dokumenter, som klageren ikke allerede havde modtaget. En del af anmodningen vedrørende klagerens folkeregister blev oversendt til en anden sagsbehandler.
Klageren påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen den 30. januar og 3. februar 2020, hvorefter sagen blev oversendt til Planklagenævnet den 14. februar 2020. Klageren anførte, at der ikke var givet aktindsigt i interne notater fra Plan & Byg hos Middelfart Kommune. Klageren henviste til Folketingets Ombudsmands skrivelse om notatpligt, som understreger vigtigheden af aktindsigt i det fulde grundlag for en afgørelse, herunder oplysninger der ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter. Klageren ønskede specifikt kommunens interne notater, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 2, nr. 2.
Under Planklagenævnets behandling af sagen oplyste Middelfart Kommune den 4. juni 2020, at kommunen havde registreret fem interne dokumenter på sagen, som kommunen ikke mente at være forpligtet til at udlevere.
Planklagenævnet ophævede Middelfart Kommunes afgørelse af 20. januar 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af en væsentlig retlig mangel, idet kommunen ikke havde taget tilstrækkelig stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i interne notater.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder sager om påbud om fraflytning af fritidsboliger. Afgørelser om partsaktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans for hovedsagen, jf. Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Tilsvarende gælder for aktindsigt i miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Da den konkrete sag vedrørte klagerens benyttelse af et fritidshus, som enten kræver landzonetilladelse eller vedrører helårsbeboelse i et sommerhusområde, kunne Planklagenævnet behandle klagen uanset det specifikke regelsæt for aktindsigt.
Planklagenævnet instruerede Middelfart Kommune om følgende for den fornyede behandling af aktindsigtsanmodningen:
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
VIVEs evaluering af indsatsen "Fritidsklar" dokumenterer positive resultater for børn med handicap, deres familier og lokale fritidstilbud gennem individuel vejledning og styrket kommunalt samarbejde.


Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af Skatteforvaltningens behandling af indsigtsanmodninger efter en klage over forvaltningens sagsbehandlingstid.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afslag på aktindsigt i sager vedrørende et drivhus og en overdækket te...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)