Klage over Fredericia Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 338, Kolonihaveområde ved Egeskovvej

Fredericia Kommune vedtog den 2. december 2019 lokalplan nr. 338, Kolonihaveområde ved Egeskovvej. En ejer af et kolonihavehus i området klagede over vedtagelsen, idet klagen primært omhandlede spørgsmålet om ændring af status på kolonihaver som følge af lokalplanen.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen medførte en ændring af status for de ikke-varige kolonihaver til varige kolonihaver, hvilket ifølge klageren var en krænkelse af ejendomsretten. Klageren anførte, at ikke-varige kolonihaveområder generelt er undtaget fra Kolonihaveloven.

Kommunens og Planklagenævnets vurdering

Kommunen oplyste, at området tidligere var omfattet af lokalplan nr. 4 fra 1978, som også udlagde området til kolonihaveformål. Kommunen fremhævede, at der ikke var sket en ændring i områdets anvendelse, men udelukkende ændringer i de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Der var heller ikke truffet en afgørelse efter Kolonihaveloven.

Planklagenævnet bemærkede, at nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om planers indhold eller hensigtsmæssighed falder uden for nævnets kompetence. Nævnet vurderede, at der med vedtagelsen af lokalplanen ikke var sket en ændring i områdets anvendelse. En ændring af status fra ikke-varigt til varigt kolonihaveområde kræver en særskilt underretning fra områdets ejer til Bolig- og Planstyrelsen, hvilket ikke var sket i denne sag. Nævnet henviste til Kolonihaveloven § 2 for definition af kolonihaveområde, Kolonihaveloven § 3 for definition af varige kolonihaveområder, og Kolonihaveloven § 4 vedrørende nedlæggelse af varige kolonihaveområder.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, og lokalplan nr. 338 forbliver derfor gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at der med vedtagelsen af lokalplanen ikke var sket en ændring i områdets anvendelse. En enslydende lokalplan i forhold til anvendelsen medfører ikke en ændring af status på kolonihaveområdet fra ikke-varigt til varigt. En sådan statusændring kræver en særskilt underretning fra områdets ejer til Bolig- og Planstyrelsen, hvilket ikke var sket i den foreliggende sag. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at lokalplanen krænkede ejernes ejendomsret ved at ændre kolonihavestatus.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.