Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Statens Seruminstitut (indklagede) udbød i maj 1992 en kontrakt om levering og montering af en autoklave som et begrænset udbud. Klageren, MMM Danmark A/S, blev prækvalificeret og afgav det prismæssigt laveste tilbud.
Kontrakten ville blive tildelt på baggrund af en samlet vurdering af en række kriterier, herunder:
Klagerens tilbud indeholdt flere forbehold. Den krævede leveringsfrist den 15. december 1992 var betinget af en ordreafgivelse senest den 15. august 1992. Garantien undtog desuden sliddele, gummidele og temperaturfølere. Tilbuddet foreslog også en alternativ placering af autoklaven for at undgå bygningsmæssige merudgifter.
Under et møde den 1. september 1992 meddelte klageren, at en ordre på daværende tidspunkt ville medføre en ny leveringsdato den 15. februar 1993, hvilket var en overskridelse af den oprindelige frist med to måneder. Statens Seruminstitut accepterede den alternative placering, men den forlængede leveringstid blev en afgørende faktor.
Statens Seruminstitut valgte at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver (G), hvis tilbud var ca. 200.000 kr. dyrere. Beslutningen blev truffet på baggrund af en samlet vurdering, som blev opsummeret i et internt notat:
| Parameter | Vurdering af klagers tilbud (M) | Vurdering af valgte tilbud (G) |
|---|---|---|
| Mest attraktivt |
| Ca. 200.000 kr. dyrere |
| Kvalitet | Standard | Højere kvalitet og bedre finish |
| Leveringstid | Kunne ikke overholdes (ny dato: 15.02.1993) | Kunne overholdes (autoklaven eksisterede allerede) |
| Leveringssikkerhed | Risiko for forsinkelse (skulle produceres) | Høj sikkerhed (færdigproduceret) |
| Garanti | Ringere (flere komponenter undtaget) | Total produktgaranti i 1 år |
| Erfaring/Instruktion | Ikke specificeret | Kendt autoklavetype, lettere indkøring |
Statens Seruminstitut konkluderede, at hensynet til leveringstid og -sikkerhed var afgørende på grund af instituttets kontraktlige forpligtelser, hvilket gjorde det dyrere tilbud til det økonomisk mest fordelagtige samlet set.
MMM Danmark A/S klagede over afgørelsen og anførte, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, manglende begrundelse, og at de mange generelle tildelingskriterier reelt udgjorde en omgåelse af udbudsreglerne.
Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at anfægte det skøn, som Statens Seruminstitut havde udøvet ved tildelingen af kontrakten. Afgørelsen var i overensstemmelse med de på forhånd udmeldte tildelingskriterier.
Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke længere kunne overholde den fastsatte leveringsfrist, hvilket var et afgørende parameter for Statens Seruminstitut. Valget af en dyrere, men allerede produceret autoklave, var sagligt begrundet i kriterierne om leveringstid og leveringssikkerhed, især i lyset af instituttets kontraktlige forpligtelser. Den valgte leverandør tilbød desuden en bedre garanti og et produkt, som instituttet i forvejen havde erfaring med.
Klagenævnet konkluderede, at Statens Seruminstitut ikke havde overtrådt bestemmelserne i klagenævnslovens § 1 ved at udelukke eller diskriminere klageren. Klagen blev derfor ikke taget til følge.
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
| Område | Nuværende/Gammel Regel | Foreslået Ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Sanktion ved manglende opdeling | Ingen specifik sanktion. | Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter. | At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. |
| Omsætningskrav | Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium. | Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. | At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder. |
| Åbning af tilbud (Tilbudsloven) | Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation. | Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav. | At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse. |
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) vedrørende fortolkni...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) vedrørende fortolkn...
Læs mere