Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Frederikssund Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et stuehus på ca. 250 m² og en driftsbygning på ca. 240 m² på landbrugsejendommen F1, A1, 3600 Frederikssund. Ejendommen, der er på ca. 4,9 ha, ligger i landzone og er registreret som en landbrugsejendom uden bygninger i Geodatastyrelsens matrikelregister. De tidligere bygninger på ejendommen væltede i en storm i 1999, og ejendommen har været ubeboet siden 1965.
Jordbrugskommissionen for Frederiksborgs Amt afgjorde den 4. oktober 2000, at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skulle afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom i overensstemmelse med Landbrugslovens § 13. Dette skyldtes ejendommens ringe størrelse og det faktum, at den ikke havde været beboet siden 1965. Afgørelsen blev stadfæstet af Direktoratet for FødevareErhverv den 10. september 2001. Jordbrugskommissionen havde til hensigt at tinglyse denne deklaration på ejendommen, men dette skete ikke.
Landbrugsstyrelsen har i en afgørelse af 2. juni 2021, efter henvendelse fra Frederikssund Kommune, fastholdt forbuddet mod bebyggelse og kravet om afhændelse ved ejerskifte. Denne afgørelse blev dog ophævet og hjemvist til fornyet behandling af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. oktober 2021.
Frederikssund Kommune gav den 17. december 2019 afslag på landzonetilladelsen med henvisning til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen betragtes som ubebygget efter planloven, og at det ansøgte byggeri ville stride mod planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt byggeri i landzone. Kommunen fandt ingen særlig begrundelse for at tillade byggeri på en ubebygget mark.
Klageren har anført, at opførelsen af stuehuset og driftsbygningen er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, og at ejendommen er noteret som landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Klageren har desuden henvist til, at der ikke er tinglyst en deklaration om, at ejendommen er en landbrugsejendom uden beboelse, og at klageren har en berettiget forventning om at kunne genopføre den tidligere bolig.
En del af ejendommen ligger i et område udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og grøn kile i Fingerplan 2019 i kommuneplan 2017 for Frederikssund Kommune. Kommuneplanens retningslinjer for disse områder angiver, at de så vidt muligt bør friholdes for bygninger og anlæg. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer, og afstanden til nærmeste byzone er under 1 km.
Planklagenævnet stadfæster Frederikssund Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et stuehus og en driftsbygning på ejendommen. Nævnet har behandlet spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet finder, at hverken stuehuset eller driftsbygningen kan anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen. Dette skyldes, at det på baggrund af Jordbrugskommissionens afgørelse af 4. oktober 2000 og Landbrugsstyrelsens afgørelse af 2. juni 2021 må lægges til grund, at ejendommen er at betragte som en ejendom uden beboelse, og at der er et krav om sammenlægning med en anden landbrugsejendom. En eventuel erhvervsmæssig nødvendighed af bebyggelse skal vurderes efter en sådan sammenlægning. Nævnet bemærker, at Landbrugslovens § 9, stk. 1 kræver, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre den ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Dog er det ikke et krav eller en mulighed efter landbrugsloven, at ejeren skal kunne opfylde bopælspligten ved at opføre en beboelsesbygning på en bygningsløs landbrugsejendom.
Nævnet finder ikke, at der er tale om genopførelse af de tidligere bygninger, men derimod nyopførelse. Dette begrundes med, at ejendommen har været ubeboet siden midten af 1960'erne, og de sidste bygninger væltede i en storm i 1999. Der er således ikke tale om en situation, hvor ejeren har en berettiget forventning om at kunne genopføre bygningen inden for rimelig tid.
Planklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra praksis om afslag på ansøgninger om opførelse af nye boliger i det åbne land. En tilladelse ville stride imod formålet med landzonereglerne om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lægger vægt på, at ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer i et område udpeget som potentielle økologiske forbindelser, hvor bygninger og anlæg bør friholdes. Desuden er afstanden til nærmeste byzone under 1 km, hvilket understreger behovet for at sikre en klar grænse mellem land og by, hvor byudvikling skal ske gennem planlægning.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et stuehus. Kommunen havde givet tilladelse til et stuehus på en landbrugsejendom, men Natur- og Miljøklagenævnet ændrede afgørelsen til et afslag.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugse...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til o...
Læs mere