Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over boretilladelse og indvindingstilladelse

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 18. december 2019, der gav tilladelse til etablering af en boring og foreløbig indvinding af grundvand på 40.000 m³ årligt til et svinebrug. Tilladelsen, som er meddelt i medfør af Vandforsyningsloven § 20 og Vandforsyningsloven § 21, gælder for perioden 18. december 2019 til 18. december 2022 og er betinget af, at vandet udelukkende anvendes til erhverv uden krav til drikkevandskvalitet. Svinebruget forsynes i dag af et ikke-alment vandværk, men den nye boring skal fremover forsyne bedriften, mens husholdningen fortsat forsynes fra vandværket.

Klageren, der er ejer af en naboejendom og formand for det vandværk, der forsyner svinebruget, påklagede afgørelsen den 4. januar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at den tilladte boring potentielt kunne føre til nedlæggelse af klagerens ikke-almene vandforsyning og medføre udgifter til tilslutning til et andet vandværk. Desuden frygtede klageren, at boringen ville begrænse muligheden for at placere et nedsivningsanlæg på egen ejendom, da boringen ligger 130 meter derfra.

Klagerens og Kommunens Argumenter

Klageren betvivlede det oplyste vandforbrug og mente, at behovet var større end ansøgt, muligvis på grund af en højere svineproduktion end tilladt. Klageren fastholdt også, at indvindingen ville ske fra samme vandlomme som vandværket, og at dette udgjorde en krænkelse af ejendomsretten.

Skanderborg Kommune svarede den 24. januar 2020, at der var uoverensstemmelse mellem indberettede og fakturerede vandmængder. Kommunen oplyste desuden, at tilsyn med svineproduktionen nu reguleres via godkendelse af produktionsarealet, hvilket gør kontrol af antal grise irrelevant. Kommunen bemærkede endvidere, at det endelige omfang af indvindingen ville blive vurderet ved ansøgning om en permanent indvindingstilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse om boretilladelse og foreløbig indvindingstilladelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Vandforsyningsloven § 80, stk. 1, som fastslår, at klageretten kun tilkommer afgørelsens adressat og enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Begrundelse for Afvisning

Nævnet vurderede, at klageren ikke opfyldte kravet om at have en individuel, væsentlig interesse. Dette skyldtes, at de anførte klagepunkter – såsom risikoen for nedlæggelse af vandværket og begrænsninger for placering af nedsivningsanlæg – blev anset for at være mulige, fremtidige og indirekte følger af den påklagede afgørelse. Disse forhold blev ikke anset for at påvirke klageren i en tilstrækkelig konkret og kvalificeret grad til at berettige klageadgang. Klagerens bemærkninger vedrørende ansøgerens vandforbrug blev desuden betragtet som en mere ideel betonet interesse, der ikke påvirkede klageren mere end andre i området.