Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Kystdirektoratets afgørelse af 18. december 2019, hvor det blev fastslået, at etablering af en forbindelsesgang ved Kanal Syd og opfyldning på søterritoriet ved den Sydlige Dokø i København ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet havde til formål at forbinde Operaen med en underjordisk parkeringskælder på den Sydlige Dokø og omfatte opfyldning for at føre parken ned til vandkanten.
Kystdirektoratet baserede sin afgørelse på Miljøvurderingslovens § 21, idet projektet blev kategoriseret under lovens bilag 2, punkt 10 l, der omhandler uddybning og opfyldning på søterritoriet. Direktoratet vurderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger, og at eventuelle gener fra støj og vibrationer ville være begrænsede og kortvarige. Kystdirektoratet oplyste desuden, at de ikke havde kendskab til andre projekter i nærområdet udover det samlede Operapark-projekt, som kunne medføre kumulative påvirkninger.
En omboende klagede den 13. januar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen vedrørte både Kystdirektoratets tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og afgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt. Klageren anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af de miljømæssige konsekvenser, herunder kumulative påvirkninger fra væsentlige anlægsarbejder i nærområdet, specifikt på Papirøen, hvor der tidligere havde været problemer med sandfygning. Klageren påpegede også manglende hensyn til projektets potentielle påvirkning på fredede bygningers fundamenter langs Takkelloftsgraven.
Kystdirektoratet bemærkede til klagen, at klageren ikke var klageberettiget, da vedkommende ikke havde en retlig interesse i sagen. Bygherrens repræsentant anførte ligeledes, at klagen ikke indeholdt retlige forhold, som Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne behandle.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere bemærkninger vedrørende kumulative påvirkninger, især fra projektet på Papirøen. Kystdirektoratet fastholdt, at de kun havde vurderet kumulative påvirkninger i relation til det samlede Operapark-projekt og ikke andre projekter i området. De henviste til, at retningslinjer og afværgetiltag for støv- og vibrationsgener for Operapark-projektet også ville gælde for det ansøgte projekt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen med fokus på klageberettigelse og screeningsafgørelsens behandling af kumulative påvirkninger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2.
Nævnet fastslog, at det havde kompetence til at behandle klagen, da den indeholdt retlige spørgsmål om oplysningsgrundlaget for screeningsafgørelsen, hvilket er omfattet af Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Desuden fandt nævnet, at klageren var klageberettiget i henhold til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, idet klagerens bopæl ca. 150 meter fra projektområdet medførte en tilstrækkelig retlig interesse og potentiel berøring af projektets gener.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Kystdirektoratets screeningsafgørelse af 18. december 2019 led af en væsentlig retlig mangel, da den ikke var foretaget på et tilstrækkeligt grundlag. Nævnet lagde vægt på, at Kystdirektoratet havde oplyst, at de ikke havde kendskab til andre projekter i området udover Operapark-projektet, og at de ikke havde forholdt sig til det ansøgte projekts påvirkning i kumulation med andre anlæg i området. Dette på trods af, at Københavns Kommune i 2017 havde vedtaget lokalplan nr. 548 Christiansholm med miljøvurdering for Papirøen, hvilket muliggjorde et større anlæg af bebyggelse og var vedtaget forud for Kystdirektoratets afgørelse.
Nævnet understregede, at en screeningsafgørelse skal indeholde en vurdering af kumulative påvirkninger i et relevant omfang for at vurdere anlæggets miljømæssige påvirkning som en helhedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Dette inkluderer eksisterende forhold samt arealanvendelse og aktiviteter som følge af allerede eksisterende tilladelser eller vedtagne planer, såsom lokalplaner. Da vurderingen hvilede på et utilstrækkeligt belyst grundlag, var screeningen ugyldig, jf. Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse af 18. december 2019 om ikke-miljøvurderingspligt for projektet og hjemviste sagen til fornyet behandling. Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 1, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.
KystdirektoratetKystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Kystdirektoratet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse om etablering af to fugleøer i Odense Fjord. Klagen blev indgivet af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, som anførte, at projektet krævede en Natura 2000-konsekvensvurdering og en VVM-redegørelse.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op ...
Læs mereOdsherred Kommune påklagede Kystdirektoratets afgørelse af 12. november 2020, som gav tilladelse til bypass med op til c...
Læs mere