Gaveafgift ved overdragelse af landbrugsejendom: Vurdering af nedsat afgift aktiv for aktiv

Landsskatteretten skulle tage stilling til, i hvilket omfang den nedsatte gaveafgift på 6 pct. i henhold til Boafgiftsloven § 23 a skulle anvendes, sammenholdt med den almindelige sats på 15 pct. efter Boafgiftsloven § 23, stk. 1.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at den af klageren overdragne virksomhed var erhvervsmæssig. Retten fastslog, at halvdelsreglen i Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1 ikke er til hinder for succession i virksomheden. Adgangen til den nedsatte afgift på 6 pct. skal dog vurderes aktiv for aktiv i overensstemmelse med lovmotiverne til Boafgiftsloven § 23 a.

De erhvervsmæssigt anvendte aktiver i den overdragne virksomhed (driftsbygninger, skov, fredskov og traktor) kvalificerer til den nedsatte afgift på 6 pct. i henhold til Boafgiftsloven § 23 a.

For så vidt angår de to stuehuse:

• Stuehuset på [adresse2] blev anvendt af klageren som bolig og var således ikke benyttet i landbrugsvirksomheden. Det er derfor ikke omfattet af den nedsatte afgift på 6 pct., men skal afgiftsberigtiges med 15 pct. i henhold til Boafgiftsloven § 23, stk. 1.
• Stuehuset på [adresse1] blev anvendt af klagerens datter som bolig. Uanset om klageren udlejede stuehuset erhvervsmæssigt til datteren, blev det ikke benyttet som en del af landbrugsvirksomheden. Landsskatteretten henviste til SKM2022.512.ØLD og fandt, at stuehuset under alle omstændigheder ikke var en erhvervsmæssig virksomhed i relation til boafgiftsloven. Afgiften af dette stuehus skal derfor også beregnes med 15 pct. i medfør af Boafgiftsloven § 23, stk. 1.

Landsskatteretten tog herefter stilling til spørgsmålet om fordeling af modydelserne. Klageren havde anført, at modydelserne på 3.200.000 kr. forlods skulle fratrækkes i værdien af de to stuehuse, således at gaven på 2.767.500 kr. herved blev henført til de erhvervsmæssige aktiver, der skulle afgiftsberigtiges med 6 pct. Retten bemærkede, at skatteministerens kommentar til lovforslag 183 (L 183) åbner mulighed for opdeling af vederlæggelsen, hvis der i skattemæssig forstand er tale om to selvstændige virksomheder.

Landsskatteretten fandt dog, at overdragelsen i 2019 alene omfattede én selvstændig virksomhed, og ikke flere separate virksomheder. Derfor kunne modydelserne i form af kontant betaling, gældsbreve og overtaget realkreditgæld på i alt 3.200.000 kr. ikke forlods henføres til berigtigelsen af de to bebølsesejendomme, men skulle fordeles forholdsmæssigt på alle de aktiver, der indgik i overdragelsen.

Landsskatteretten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af afgiften af gaven i medfør af Bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 af forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5.

Klageren gjorde gældende, at stuehuset udgjorde en integreret del af landbrugsvirksomheden, idet det udelukkende havde været anvendt som medarbejderbolig for ansatte i den tilknyttede svineproduktion og planteavlsvirksomhed (I/S [virksomhed2]). Klageren argumenterede for, at udlejningen var erhvervsmæssig i henhold til Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1, 6. pkt., da ejendommen var vurderet som landbrugsejendom efter Ejendomsvurderingsloven § 33, stk. 1. Klageren henviste til, at formålet med Boafgiftsloven § 23 a var at lette generationsskifte af aktive erhvervsvirksomheder, og at stuehuset i dette tilfælde havde en direkte driftsmæssig tilknytning til landbruget, i modsætning til passiv formueanbringelse eller udlejning til tredjemand. Klageren forsøgte at differentiere sagen fra Østre Landsrets dom (SKM2022.512.ØLR), hvor stuehuset var udlejet til tredjemand, og argumenterede for, at en konkret vurdering skulle åbne for nedsat afgift i tilfælde af medarbejderbolig.