Landsskatterettens afgørelse om indkomstansættelse, udlejning, befordring og skønsmæssigt overskud

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017, hvor Skattestyrelsen havde foretaget en række forhøjelser og nedsættelser af fradrag. Klageren havde indtægter fra [virksomhed1]-kørsel, udlejning af en ejerlejlighed ([adresse1]) og værelsesudlejning i egen bolig ([adresse2]), samt fratrukket befordringsfradrag. Skattestyrelsen havde desuden foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomst baseret på et uantageligt lavt privatforbrug og udokumenterede bankindsætninger.

[virksomhed1]-kørsel

Klageren havde indtægter fra [virksomhed1]-kørsel, som Skattestyrelsen anså for erhvervsmæssig virksomhed, skattepligtig efter Statsskatteloven § 4 og omfattet af Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4. Da klageren ikke kunne fremlægge et fyldestgørende kørselsregnskab, skønnede Skattestyrelsen fradraget for biludgifter til 30% af omsætningen. En faktura for diætbarer, som klageren hævdede at have givet til kunder, blev afvist som fradragsberettiget, da den var fra et andet indkomstår og ikke ansås for at have direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udlejning af [adresse1]

Klageren ejede 50% af en lejlighed, der blev udlejet. Indtægterne herfra var skattepligtige som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. Udgifter kunne fradrages som driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen opgjorde overskuddet baseret på fremlagte lejekontrakter og udgifter. Fradrag for et nyt køkken blev kun delvist godkendt (1/20 af udgiften), da det primært blev anset for at opfylde private behov ved klagerens tilbageflytning, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Fradrag for vaskemaskine og tørretumbler blev afvist grundet manglende dokumentation og fordi hårde hvidevarer i en bebølseslejlighed ikke kan afskrives, jf. Afskrivningsloven § 15, stk. 4.

Udlejning af [adresse2]

Klageren udlejede værelser i sin helårsbolig. Indtægterne var skattepligtige som kapitalindkomst, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Skattestyrelsen fandt, at det var mest fordelagtigt for klageren at anvende bundfradragsreglen efter Ligningsloven § 15 P, stk. 1, frem for fradrag for faktiske udgifter efter Ligningsloven § 15 P, stk. 3.

Befordring

Klageren havde fratrukket befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde, jf. Ligningsloven § 9 C. Skattestyrelsen godkendte kun en del af fradraget, da klagerens kørselsregnskab var mangelfuldt, og de oplyste kørte kilometer oversteg bilens faktiske kørte kilometer ifølge taksationsrapporter.

Skønsmæssig ansættelse af indkomst

Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for 2017, da klagerens privatforbrug var uantageligt lavt. Dette blev yderligere underbygget af udokumenterede indsætninger på klagerens bankkonto fra [virksomhed5] og kontante indsætninger. Klageren havde ikke godtgjort, at disse midler var skattefrie (f.eks. spillegevinster) eller allerede beskattede, hvilket påhviler skatteyderen, jf. Højesterets praksis. Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede en sag om skønsmæssig ansættelse af indkomst fra [virksomhed1]-kørsel og udlejning af to ejendomme, samt fradrag for befordring og udokumenterede bankindsætninger for indkomstårene 2016 og 2017.

Fradrag for biludgifter og diætbarer i overskud af virksomhed fra [virksomhed1]-kørsel 2017

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige fradrag på 30% af omsætningen for biludgifter vedrørende [virksomhed1]-kørsel. Dette skyldtes, at klagerens indsendte kørselsregnskab var mangelfuldt, da det ikke indeholdt oplysninger om kilometerstand ved årets begyndelse og slutning, eller ved start og slutning af daglige ture, ligesom bestemmelsessteder manglede. Retten henviste til, at skattemyndighederne er berettiget til at skønne, når et kørselsregnskab er mangelfuldt, jf. SKM2009.477.VLR. Det godkendte fradrag var mere fordelagtigt for klageren end anvendelse af statens takster for de dokumenterede 3.163 kørte kilometer.

Vedrørende udgiften til diætbarer fra [virksomhed2] afviste retten fradrag, da fakturaen var udstedt i 2016, og udgiften derfor ikke kunne fradrages i indkomståret 2017, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udlejning af [adresse1]

Retten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af overskud ved udlejning af [adresse1] til henholdsvis 12.832 kr. for 2016 og 13.534 kr. for 2017 (klagerens 50% andel). Indtægterne blev medregnet som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, litra b og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Vedrørende fradrag for et nyt køkken godkendte retten alene fradrag med 1/20 af udgiften på 33.923 kr. (svarende til 1.696 kr.). Dette skyldtes, at lejligheden kun havde været udlejet i et år før udskiftningen, og køkkenet blev installeret i forbindelse med klagerens egen tilbageflytning, hvilket blev anset for at opfylde en privat interesse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Fradrag for køb af vaskemaskine og tørretumbler på 6.000 kr. blev afvist, da klageren ikke havde dokumenteret købet, og hårde hvidevarer i en bebølseslejlighed betragtes som installationer, der ikke kan afskrives, jf. Afskrivningsloven § 15, stk. 4.

Udlejning af [adresse2]

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede klagerens kapitalindkomst med 100 kr. til 22.500 kr. for 2017. Indtægter fra værelsesudlejning er skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, og medregnes som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Retten fandt, at det var mest fordelagtigt for klageren at anvende reglen om bundfradrag på 24.000 kr. efter Ligningsloven § 15 P, stk. 1, frem for fradrag for faktiske udgifter efter Ligningsloven § 15 P, stk. 3.

Befordring

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for 2016, hvor befordringsfradraget blev godkendt med 15.129 kr. Retten fandt ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag, da klagerens oplyste kørte kilometer (77.970 km) ikke stemte overens med bilens samlede kørte kilometer ifølge taksationsrapporter (55.697 km).

For 2017 ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede klagerens befordringsfradrag til i alt 30.751 kr. Dette skyldtes, at retten godkendte yderligere fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde til [virksomhed4] med 8.676 kr. på baggrund af klagerens arbejdsskema. Fradrag for befordring beregnes efter Ligningsloven § 9 C.

Indsætninger på bankkonto og skønnet overskud af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at indsætningerne fra [virksomhed5] på 169.570 kr. og kontante indsætninger på 71.508 kr. i 2017 var skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. Klageren havde ikke godtgjort, at beløbene stammede fra spillegevinster eller allerede beskattede midler, jf. SKM2008.905.HR. Retten forhøjede derfor klagerens indkomst med yderligere 241.078 kr.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede overskud af virksomhed for 2017 yderligere fra 197.600 kr. ekskl. moms til 316.677 kr. ekskl. moms. Dette skyldtes, at klagerens faktiske privatforbrug på 551.582 kr. (beregnet ud fra bankudskrifter) oversteg det beløb, klageren havde til rådighed til dækning af privatforbruget (155.736 kr. efter alle reguleringer). Den yderligere indkomst på 395.846 kr. inkl. moms blev anset for overskud af virksomhed, da klageren drev erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.