Afslag på selvangivelsesomvalg vedrørende henstand med fraflytningsskat

Sagen drejer sig om en skatteyders anmodning om selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 efter, at Skattestyrelsen med tilbagevirkende kraft havde ændret hans skattemæssige status fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig til Danmark. Denne ændring medførte en fraflytterskat på hans aktier, for hvilken han blev nægtet henstand med betalingen. Klageren argumenterede, at henstandsmuligheden var en afledt konsekvens af den ændrede skattepligtsstatus, og at han utvivlsomt ville have søgt om henstand, hvis han havde kendt til ændringen.

Baggrund

Skattestyrelsen afgjorde den 8. marts 2018, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark fra den 19. april 2010, da han var fraflyttet til Thailand og ikke længere havde rådighed over en helårsbolig i Danmark, jf. den dagældende Kildeskatteloven § 1, stk. 1. Samtidig blev hans anmodning om henstand med betaling af den opståede aktieavance afvist. Klageren havde hidtil anset sig for fuldt skattepligtig og havde selvangivet indkomst og udbytter i Danmark, hvilket resulterede i en højere skattebetaling end ved begrænset skattepligt. Han havde derfor ikke indsendt en "fraflytterselvangivelse" eller ansøgt om henstand.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at han opfyldte betingelserne for selvangivelsesomvalg, da Skattestyrelsens ændring af hans skattemæssige status havde utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Han henviste til, at en fraflytter kan vælge at betale fraflytterskatten eller anmode om henstand, og at henstandsanmodningen først blev aktuel efter Skattestyrelsens afgørelse. Klageren fremhævede SKM2020.14.HR, hvor Højesteret fastslog, at der ikke er krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, en skatteyder har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Han argumenterede, at fraflytterskatten og henstandsmuligheden var en "afledt konsekvens" af den ændrede skattepligtsstatus, og at han utvivlsomt ville have søgt om henstand, hvis han havde kendt til ændringen.

Skattestyrelsens argumenter

Skattestyrelsen afviste anmodningen om selvangivelsesomvalg med den begrundelse, at hverken spørgsmålet om fuld/begrænset skattepligt eller muligheden for henstand med fraflytterskat er et "valg" i Skatteforvaltningsloven § 30's forstand. Skattepligtsstatus følger af Kildeskattelovens regler baseret på faktiske forhold, og henstand er et betalingsspørgsmål, ikke et selvangivelsesvalg. Skattestyrelsen henviste til SR SKAT 2003.305, der angiver, at henstand med aktieavancebeskatning ved fraflytning ikke er et valg, der påvirker selvangivelsen. De fandt derfor, at SKM2020.14.HR ikke var relevant for nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og afviste klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30.

Retten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Skattepligtsstatus er ikke et valg: Klagerens skattemæssige status som fuldt eller begrænset skattepligtig er ikke et valg, der kan foretages på selvangivelsen. Denne status er fastlagt af en række betingelser i Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Kildeskatteloven § 6, baseret på de faktiske omstændigheder, herunder fraflytning og manglende rådighed over bolig i Danmark. Retten henviste til SKM2008.312.BR, som fastslår, at for at Skatteforvaltningsloven § 30 kan anvendes, skal det pågældende forhold være et valg, man kan foretage på selvangivelsen.
• Henstand er ikke et selvangivelsesvalg: Muligheden for at søge om henstand med betaling af fraflytterbeskatning, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 5 og Aktieavancebeskatningsloven § 39, er heller ikke et forhold omfattet af Skatteforvaltningsloven § 30. Dette skyldes, at der ikke er tale om et valg, der foretages i selvangivelsen, hvilket er en udtrykkelig betingelse i lovens ordlyd.
• Irrelevans af Højesteretsdom og straffesag: Landsskatteretten fandt ikke, at klagerens henvisning til SKM2020.14.HR eller det faktum, at der ikke var rejst straffesag mod klageren, kunne føre til et andet resultat. Dommen SKM2020.14.HR omhandlede en situation, hvor der var tale om et faktisk valg, der kunne ændres, hvilket ikke var tilfældet her.

Landsskatteretten konkluderede, at hverken skattepligtsstatus eller henstand med fraflytterskat er "valg" i Skatteforvaltningsloven § 30's forstand, og derfor kunne anmodningen om selvangivelsesomvalg ikke imødekommes.