Afslag på dispensation for fristoverskridelse ved anmodning om henstand med fraflytterskat

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på at dispensere for en overskridelse af fristen for at anmode om henstand med betaling af fraflytterskat på aktier. Klageren flyttede til Schweiz i juli 2015, men indsendte først den nødvendige selvangivelse og beholdningsoversigt i januar 2017, mere end seks måneder efter fristens udløb den 1. juli 2016.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at dispensationsbestemmelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 5 ifølge lovens forarbejder skulle administreres lempeligt, og at der burde gives dispensation, da der ikke var tale om skatteunddragelse. Desuden blev det fremhævet, at en manglende dispensation ville være særligt byrdefuld for klageren.

SKAT fastholdt afslaget med henvisning til den væsentlige fristoverskridelse og det faktum, at klageren var blevet vejledt om reglerne og mindet om selvangivelsesfristen uden at reagere. SKAT mente ikke, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten anerkendte, at dispensationsreglen giver mulighed for en fleksibel håndtering, men fandt, at den betydelige fristoverskridelse, kombineret med SKATs forudgående påmindelser, ikke gav grundlag for at se bort fra fristen. Hverken glemsomhed, uvidenhed om reglerne eller de økonomiske konsekvenser for klageren kunne ændre denne vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en skatteyder har ret til henstand med aktieskat ved fraflytning, hvis betingelserne i Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 1 er opfyldt. Dette kræver rettidig indsendelse af selvangivelse og en beholdningsoversigt over værdipapirer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 1 og 2.

Hvis selvangivelse og beholdningsoversigt ikke indsendes rettidigt, bortfalder retten til henstand, medmindre skattemyndighederne dispenserer herfra, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 4 og 5.

Landsskatteretten henviste til forarbejderne til dispensationsbestemmelsen i § 39, stk. 5, hvor det fremgår, at konsekvensen af en fristoverskridelse er alvorlig, og at der derfor bør være adgang til en fleksibel håndtering, hvor SKAT kan se bort fra overskridelser, hvis omstændighederne taler herfor.

Konkret vurdering i sagen

Klageren fraflyttede Danmark den 30. juli 2015. Fristen for at indsende selvangivelse og beholdningsoversigt for indkomståret 2015 var den 1. juli 2016. SKAT modtog først dokumenterne den 13. januar 2017, hvorfor fristen var overskredet, og retten til henstand som udgangspunkt var bortfaldet.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten ikke, at omstændighederne talte for at dispensere for fristoverskridelsen. Retten lagde afgørende vægt på:

• Den væsentlige fristoverskridelse.
• At SKAT forinden selvangivelsesfristen havde mindet klageren om at indsende selvangivelse og beholdningsoversigt.

Retten konkluderede, at hverken klagerens glemsomhed, uvidenhed om reglerne eller det forhold, at den manglende henstand ville medføre en betydelig skat på en urealiseret aktieavance, kunne føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.