Afslag på dispensation for fristoverskridelse ved anmodning om henstand med fraflytterskat

Sagen omhandler en klager, der efter fraflytning til Dubai den 11. september 2014 fik afslag på henstand med betaling af fraflytterskat på en aktieavance. Årsagen var, at anmodningen om henstand, selvangivelsen og en beholdningsoversigt for indkomståret 2014 først blev indsendt den 5. februar 2016, hvilket var syv måneder efter fristen den 1. juli 2015.

Klagerens repræsentant anførte, at forsinkelsen skyldtes en misforståelse mellem klageren og hans tidligere og nye revisor om, hvem der var ansvarlig for indsendelsen. Repræsentanten argumenterede for, at dispensationsbestemmelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 5 skulle fortolkes lempeligt, da et afslag ville have store økonomiske konsekvenser for klageren, og at der ikke var risiko for, at staten ville lide et tab, da der ville blive stillet sikkerhed for skatten.

SKAT fastholdt afslaget med henvisning til den betydelige fristoverskridelse og det faktum, at selvangivelsen først blev indsendt efter gentagne henvendelser og et varsel om skønsmæssig ansættelse. SKAT anerkendte, at dispensationsreglen skulle fortolkes mere lempeligt end reglerne for skattetillæg, men fandt ikke, at forsinkelsen på over syv måneder kunne anses for et undskyldeligt forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en skatteyder har ret til henstand med aktieskat ved fraflytning, hvis betingelserne i Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 1 er opfyldt. Dette kræver rettidig indsendelse af selvangivelse og en beholdningsoversigt over værdipapirer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 1 og 2.

Hvis fristerne ikke overholdes, bortfalder retten til henstand, medmindre skattemyndighederne dispenserer herfra i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 5. Landsskatteretten henviste til forarbejderne til denne bestemmelse, som anfører, at manglende henstand er en "ret alvorlig konsekvens", og at der derfor bør være adgang til en "fleksibel håndtering af fristoverskridelser", hvis omstændighederne taler for det.

I den konkrete sag var klageren fraflyttet den 11. september 2014. Fristen for at indsende selvangivelse og beholdningsoversigt for 2014 var den 1. juli 2015. SKAT modtog først materialet den 5. februar 2016, hvilket udgjorde en fristoverskridelse på syv måneder. Retten til henstand var derfor som udgangspunkt bortfaldet.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten ikke, at omstændighederne talte for at dispensere for fristoverskridelsen. Retten lagde afgørende vægt på den væsentlige forsinkelse. Følgende argumenter fra klageren kunne ikke føre til et andet resultat:

• At klageren troede, hans revisor ville indsende selvangivelsen.
• At den manglende henstand ville medføre en betydelig skattebetaling på en urealiseret aktieavance.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.