Manglende godkendelse af omvalg vedrørende disponering af virksomhedsindkomst

Sagen omhandlede en klagers ønske om at foretage omvalg vedrørende disponering af virksomhedsindkomst for indkomståret 2013. Klageren drev flere virksomheder, herunder tandlægevirksomhed, ejendomsudlejning og landbrug, som alle var beskattet under virksomhedsordningen. Derudover havde klageren investeret i aktier, obligationer og valutaterminskontrakter uden for virksomhedsordningen.

SKAT havde ved en undersøgelse af klagerens selvangivelse for 2013 konstateret, at et tab på valutaterminskontrakter på -2.467.805 kr. fejlagtigt ikke var kildeartsbegrænset. Dette medførte en reduktion af tabsfradraget med 859.310 kr., hvilket forhøjede klagerens kapitalindkomst og skattepligtige indkomst for 2013 med samme beløb. Som følge af denne forhøjelse ønskede klageren at ændre sin indkomst til virksomhedsbeskatning fra 1.417.785 kr. til 3.117.785 kr. (senere justeret til 2.277.095 kr. i klagen).

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke klagerens anmodning om at ændre overskudsdisponeringen. SKAT henviste til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 og Juridisk Vejledning C.C.5.2.8.3 og anførte, at en ændring af indkomst til virksomhedsbeskatning kun kan ske, når virksomhedens overskud ændres, f.eks. i forbindelse med ligning. SKAT fremhævede, at der i denne sag alene var foretaget en ændring af kapitalindkomsten uden for virksomhedsordningen, og ikke en korrektion af virksomhedens overskud eller andre komponenter, der indgår i overskudsdisponeringen, såsom kapitalafkast eller rentekorrektion. SKAT fastholdt, at valget om at have finansielle kontrakter i privatsfæren ikke var et valg i Skatteforvaltningsloven § 30s forstand, men et civilretligt valg.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren var berettiget til at foretage omvalg af overskudsdisponeringen for 2013 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 30 og Virksomhedsskatteloven § 2. Det blev anført, at anmodningen om omvalg var fremsat inden for den seksmåneders frist, der er angivet i Skatteforvaltningsloven § 30, og at tidsrammen i Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 også var opfyldt. Klageren mente, at alle betingelser for omvalg, som beskrevet i SKATs Juridiske vejledning afsnit A.A.14.2, var opfyldt:

• SKAT havde ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne.
• Ændringen havde betydning for valget af disponering af virksomhedsindkomsten.
• Valget havde som følge af ændringen fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
• Anmodning om tilladelse til omvalg var sket inden for fristen.
• Der var ingen strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse.
• Materielle regler i anden lovgivning forhindrede ikke et omvalg.

Klageren argumenterede for, at Skatteforvaltningsloven § 30 gælder generelt for hele indkomstopgørelsen, og at SKATs indskrænkende fortolkning, om at omvalg kun gælder ved ændring af virksomhedsindkomst, kapitalafkast eller rentekorrektion, var ubegrundet og uden hjemmel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende omvalg vedrørende disponering af virksomhedsindkomst for indkomståret 2013.

Retten lagde vægt på følgende:

• Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1: Denne bestemmelse giver mulighed for at ændre hensættelse til senere hævning med et beløb svarende til en eventuel beløbsmæssig ændring af virksomhedens overskud. Da SKATs afgørelse ikke medførte en ændring af virksomhedernes overskud, men alene en ændring af klagerens kapitalindkomst uden for virksomhedsordningen, kunne Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 ikke anvendes.

• Skatteforvaltningsloven § 30: Det er en betingelse for tilladelse til selvangivelsesomvalg, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

  Landsskatteretten fandt ikke, at den foretagne ændring af klagerens skatteansættelse havde en direkte sammenhæng med det ønskede omvalg. SKATs ændring af klagerens kapitalindkomst på den private selvangivelse, i forbindelse med at en del af tabene på valutaterminskontrakter var kildeartsbegrænset tab, havde ikke en direkte sammenhæng med klagerens overskudsdisponering i virksomhedsordningen. Der blev henvist til SKM2014.470.LSR, hvor betingelserne for omvalg ikke blev fundet opfyldt, da SKATs ansættelsesændringer ikke relaterede sig til det ønskede omvalg.