Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomhedsindehaverens indkomst som advokat i samarbejde med [virksomhed1] skulle anses for lønmodtagerindkomst frem for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne reklassificering medførte, at virksomheden blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 76.684 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.
Virksomheden, [virksomhed2], blev oprettet i 2016 af virksomhedsindehaveren, [person1], og er momsregistreret under branchekoden ”juridisk bistand”. Virksomhedsindehaveren indgik i 2015 en samarbejdsaftale med [virksomhed1], som blandt andet indeholdt bestemmelser om, at vederlag skulle beskattes som A-indkomst, en forventet arbejdsomfang på 800 debiterbare timer årligt, og opsigelsesvarsler på 6 måneder for [person1] og 3 måneder for [virksomhed1]. En senere kontorfællesskabsaftale fra 2020 afspejlede de faktiske forhold siden 2016, hvor [person1] selv tilrettelagde sit arbejde, servicerede egne klienter og afholdt egne omkostninger til IT, rejser og repræsentation, mens [virksomhed1] forestod bogholderi, ansvarsforsikring og sekretærbistand mod 40% af [person1]s fakturerede omsætning.
Skattestyrelsen fastholdt, at der var tale om et lønmodtagerforhold baseret på en samlet vurdering af flere momenter:
Virksomhedsindehaveren påstod, at han var selvstændig erhvervsdrivende, og at den oprindelige samarbejdsaftale fra 2015 ikke afspejlede de reelle forhold, som var et kontorfællesskab. Han fremhævede følgende:
Landsskatteretten henviste til sin afgørelse af 24. april 2023 (sagsnr. LSR [sag2]), hvor det allerede var fastslået, at virksomhedsindehaverens indkomst som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2017 skattemæssigt var oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed. På baggrund af denne tidligere afgørelse fandt Landsskatteretten, at klagerens indkomst i den omhandlede periode (1. januar 2017 til 31. december 2017) var oppebåret ved selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1.
Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse og hjemviste den beløbsmæssige fastsættelse af fradraget for købsmoms til Skattestyrelsen for fornyet behandling.
Landsskatteretten fandt, med henvisning til sin tidligere afgørelse af 24. april 2023 (sagsnr. LSR [sag2]), at virksomhedsindehaverens indkomst i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] var oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende. Denne status er afgørende for momspligten i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.
Som følge heraf ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, der havde nægtet fradrag for købsmoms under den forudsætning, at indkomsten var lønmodtagerindkomst. Den beløbsmæssige fastsættelse af fradraget for købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 blev hjemvist til Skattestyrelsen for fornyet behandling.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Sagen omhandler Skattestyrelsens afslag på fradrag for købsmoms på 20.501 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2020 for en konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen begrundede afslaget med, at klageren blev anset for lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.
Klageren, en tidligere senior projektleder, startede sin egen konsulentvirksomhed i april 2019 efter opsigelse. Han fortsatte med at arbejde for sin tidligere kundes projekt via [virksomhed3] ApS. Klageren oprettede CVR-nummer, adskilte firma- og privatøkonomi og afholdt udgifter til erhvervsansvarsforsikring, telefon, internet, bil og hjemmekontor. Han argumenterede for, at disse udgifter var nødvendige for driften og indtægtserhvervelsen, og at han derfor var selvstændig.
Virksomhedens omsætning i 2019 og 2020 stammede udelukkende fra arbejde udført for [virksomhed3] ApS, som fakturerede slutkunden [virksomhed2]. Klageren fakturerede [virksomhed3] ApS efter medgået tid til en timesats på 850 kr., hvorfra en "fee" på 7,5 % blev fratrukket. Eventuelle omkostninger blev faktureret 1:1.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.
Samarbejdsaftalen mellem klageren og [virksomhed3] ApS indeholdt flere bestemmelser, der var centrale for vurderingen af selvstændighed:
Konsulentaftalen mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] fastslog desuden, at klageren skulle udføre ydelserne under instruktion og ledelsesmæssigt ansvar af [virksomhed2]. [Virksomhed2] stillede kontorfaciliteter, frokostordning, materiale og pc til rådighed for klageren. Klageren oplyste dog, at han selv afholdt udgifter til telefon, internet og bil.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var lønmodtager, da han udførte personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning. De henviste til, at der ikke var modstrid mellem kriterierne i personskattecirkulæret og Momssystemdirektivet art. 10 ved afgørelsen af, om der var tale om selvstændig virksomhed eller personligt arbejde.
Sagen omhandlede H1 A/S's ret til fradrag for købsmoms af ydelser leveret af G1 v/ RP. Skattecentret havde nægtet fradra...
Læs mereSagen omhandler, hvorvidt klageren skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i forhold til [virkso...
Læs mere