Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgte
Ankenævnet for Patienterstatningen
Advokat: Finn Schwarz
Dommere
Michael Rekling
Vibeke Rønne
Jan Schans Christensen
Jørgen Steen Sørensen
Henrik Waaben
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en række børn, der lider af muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA), havde ret til erstatning for manglende behandling med lægemidlet Spinraza (nusinersen). Appellanterne mente, at en erfaren specialist under de givne forhold burde have ordineret Spinraza til dem, og at de derfor var berettiget til erstatning i henhold til Klage- og erstatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1.
Appellanterne havde ansøgt om behandling med Spinraza, men dette var blevet afvist af de behandlende hospitaler og regionale lægemiddelkomitéer i de perioder, sagen drejer sig om. Patienterstatningen traf den 20. august 2018 afgørelse om, at appellanterne ikke havde ret til erstatning, da de behandlende læger reelt ikke havde mulighed for at ordinere Spinraza på grund af lægemidlets høje pris i forhold til den dokumenterede effekt. Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte disse afgørelser den 1. april 2019.
Medicinrådet havde den 12. oktober 2017 anbefalet, at Spinraza ikke skulle anvendes som standardbehandling for patienter med SMA, men åbnede dog op for såkaldt protokolleret ibrugtagning i nærmere angivne tilfælde. En senere anbefaling fra 30. maj 2018 åbnede op for anvendelse af Spinraza som standardbehandling for visse patientgrupper. Sagen berørte også Sundheds- og Ældreministeriets Princippapir om prioritering for sygehuslægemidler fra 31. marts 2016, som fastlægger syv overordnede principper, herunder alvorlighedsprincippet (princip 7), der skal muliggøre behandling med afviste lægemidler ud fra en konkret lægefaglig vurdering, samt princip 6 om omhyggelig brug af sundhedsvæsenets ressourcer.
Appellanterne anførte, at en procesaftale begrænsede prøvelsen til, om en erfaren specialist kunne have ordineret Spinraza. De argumenterede for, at ressourcehensyn ikke kunne begrunde, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med specialiststandarden, og at princip 7 skulle sikre lige adgang til behandling for små patientgrupper. Ankenævnet fastholdt, at Højesterets prøvelse var begrænset til, om der forelå en ressourcebegrænsning, der forhindrede ordinationen. Ankenævnet fremhævede, at domstolene er tilbageholdende med at tilkende erstatning ved økonomiske prioriteringer, og at Medicinrådets etablering betød, at behandlende læger reelt ikke kunne ordinere medicinen ved afslag.
Højesteret fandt, at en erfaren specialist på området, med de ressourcer der faktisk var til rådighed i den relevante periode, reelt ikke kunne have ordineret lægemidlet Spinraza til appellanterne. Denne vurdering bygger på de faglige vurderinger, der blev foretaget af de behandlende læger og regionale lægemiddelkomitéer, som alle konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at behandlingen ville gavne de specifikke patienter, der ikke var omfattet af Medicinrådets anbefalinger for standardbehandling.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, hvilket indebærer, at Ankenævnet for Patienterstatningen blev frifundet. Appellanterne fik således ikke medhold i deres krav om erstatning for manglende behandling med Spinraza.
Appellanterne (dækket af retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen) blev hver især pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ankenævnet for Patienterstatningen. Disse beløb skal betales inden 14 dage fra dommens afsigelse og forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.
Medicinrådet vurderer, at tre lægemidler til behandling af sent debuterende Pompes sygdom har samme effekt og bivirkninger. Det kan skabe priskonkurrence på et område, hvor prisen for ét års behandling er i millionstørrelsen, og behandlingen er livslang.

Lovforslaget introducerer en række ændringer i sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Formålet er at styrke rammerne for vaccinationsindsatser, præcisere Statens Serum Instituts (SSI) opgaver, centralisere ansvaret for Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa) og forenkle reglerne for udbetaling af patienterstatninger.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Hospital A får kritik for manglende vejledning og ansøgning om medicintilskud til en sårbar patient med skizofreni.
Lovforslaget giver sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for, hvilke læger der kan varetage opgaver i offentlige vaccinationsprogrammer. Ændringen i sundhedslovens § 158 betyder, at ministeren ikke kun kan regulere lægers uddannelsesniveau, men også deres organisatoriske tilhørsforhold. Dette kan omfatte:
Formålet er at sikre en fleksibel og effektiv udrulning af vaccinationsprogrammer, f.eks. ved at kunne prioritere mellem forskellige aktører i situationer med begrænset vaccineforsyning, sikre geografisk dækning og minimere spild. Det understreges, at forslaget ikke ændrer lægers adgang til at sælge private vaccinationsydelser, f.eks. rejsevaccinationer.
Lovforslaget præciserer og udvider SSI's opgaver i sundhedslovens § 222 på flere områder:
For at sikre et mere effektivt og sikkert datagrundlag foreslås det at ændre ansvarsfordelingen for Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa):
Lovforslaget ændrer markant reglerne for beregning og forrentning af erstatninger for behandlings- og lægemiddelskader i lov om klage- og erstatningsadgang. De nye regler i §§ 24 b og 24 c skal skabe mere enkle og gennemskuelige processer.
De centrale ændringer er:
| Område | Nuværende Regel (baseret på erstatningsansvarsloven) | Foreslået Regel (i klage- og erstatningsloven) |
|---|---|---|
| Beregningstidspunkt | Beløb fastsættes ud fra takster gældende på "forfaldstidspunktet", som er komplekst at fastslå. | Beløb fastsættes ud fra takster gældende på afgørelsestidspunktet. |
| Forrentning | Renter påløber fra "forfaldstidspunktet" (1 måned efter skadevolder kunne indhente nødvendige oplysninger). | Renter påløber, hvis udbetaling sker senere end 5 uger efter afgørelsestidspunktet. |
Lovforslaget fremsætter en ny, permanent epidemilov, der skal erstatte den eksisterende lov om foranstaltninger mod smit...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel ...
Læs mere