Afslag på hjælp til tandbehandling grundet formue i form af motorcykel finansieret af mengodtgørelse

En borger søgte om økonomisk hjælp til en tandbehandling til en pris af cirka 20.237,16 kr.. Kommunen afslog ansøgningen. Borgeren ejede en motorcykel til en værdi af cirka 109.000 kr. samt en bil. Motorcyklen var købt for midler, der stammede fra en mengodtgørelse. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at afklare, om godtgørelse for varigt mén og surrogater herfor skal anses for formue i forbindelse med den økonomiske vurdering af hjælp i særlige tilfælde efter Aktivlovens kapitel 10.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på hjælp til tandbehandlingen. Afgørelsen blev truffet, da borgeren blev vurderet til at have økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne. Dette skyldtes borgerens ejerskab af en motorcykel, som ved salg ville kunne dække udgiften. Motorcyklen blev ikke anset for nødvendig til transport, da borgeren også ejede en bil. Det blev fastslået, at: - Formue, der stammer fra en mengodtgørelse, ikke skal vurderes anderledes end anden formue ved ansøgning om trangsbestemt hjælp i særlige tilfælde efter Aktivlovens kapitel 10. - Reglen i Aktivloven § 14, stk. 6, om at se bort fra formue fra mengodtgørelse, er placeret i lovens kapitel 4 om løbende forsørgelsesydelse og finder derfor ikke anvendelse på hjælp i særlige tilfælde efter Aktivlovens kapitel 10. - Hjælp efter Aktivloven § 82 er trangsbestemt, hvilket betyder, at der ikke kan ydes hjælp, hvis ansøgeren selv kan afholde udgiften.