Afslag på ophævelse af opsættende virkning af klager over dispensationer til vejbyggeri i beskyttet natur og åbeskyttelseslinje

Sagen vedrører Horsens Kommunes to afgørelser af 2. juli 2025, hvor kommunen meddelte dispensation fra bestemmelser i naturbeskyttelsesloven til etablering af en forbindelsesvej mellem erhvervsområde VEGA og motorvejen.

Kommunale dispensationer til vejprojekt

Vejen skulle etableres i Bygholm Ådal, et område der indeholder beskyttede naturtyper (mose, fersk eng og overdrev) og ligger inden for åbeskyttelseslinjen for Bygholm Å. Projektet medførte, at 7.275 m² beskyttet natur permanent skulle fjernes, og ca. 7.000 m² beskyttet natur midlertidigt skulle påvirkes i anlægsfasen.

Dispensationerne blev givet fra Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur) og Naturbeskyttelseslovens § 16 (åbeskyttelseslinjen). Kommunen begrundede afgørelserne med tungtvejende samfundsmæssige hensyn, idet vejforbindelsen er nødvendig for at sikre vejforsyning og aflaste det omgivende vejnet, hvilket er afgørende for trafiksikkerheden.

Klage og anmodning om ophævelse af opsættende virkning

Afgørelserne blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) af en berørt ejendomsejer. Klager anførte bl.a., at der manglede særlige forhold, der kunne begrunde dispensationerne, at projektet ikke var samfundsmæssigt nødvendigt, og at ådalens økologiske funktion ville blive negativt påvirket.

På grund af klagerne trådte hovedreglen i kraft, hvorefter klager har opsættende virkning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7, jf. § 78, stk. 1. Horsens Kommune anmodede efterfølgende MFK om at ophæve den opsættende virkning. Kommunen argumenterede for projektets hastende karakter og den samfundsmæssige nødvendighed, og fastholdt, at tilladelsesgrundlaget var retligt forsvarligt, og at projektet ikke ville medføre irreversibel skade på nærliggende Natura 2000-områder (H236 Bygholm Ådal).

MFK behandlede særskilt spørgsmålet om opsættende virkning, idet en afgørelse herom skal træffes hurtigst muligt baseret på de umiddelbart tilgængelige oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) meddelte afslag på Horsens Kommunes anmodning om at ophæve den opsættende virkning af klagerne over dispensationerne fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og Naturbeskyttelseslovens § 16.

Vurderingsgrundlag for opsættende virkning

MFK traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7. Ifølge nævnets praksis skal der foreligge , før lovens hovedregel om, at klage har opsættende virkning, kan fraviges. Dette skyldes, at en ophævelse af den opsættende virkning ville kunne tillade tilstandsændrende foranstaltninger (vejbyggeri) og dermed foregribe MFK's endelige afgørelse i klagesagen.