Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En erhvervsfisker ansøgte Fiskeristyrelsen om kompensation for tabt indtjening som følge af et midlertidigt stop for ålefiskeri. Fiskeristyrelsen tildelte en kompensation på 27.240,27 kr., beregnet ud fra et gennemsnit af fiskerens personlige landinger af ål i referenceperioderne 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018.
Fiskeren klagede over afgørelsen og argumenterede for, at kompensationen skulle beregnes på baggrund af fangsthistorikken for tre bundgarnspladser, som han havde erhvervet den 15. marts 2018. Fiskeren mente, at det var historikken fra disse specifikke pladser, der var relevante for det tab, han led i lukkeperioden 2018/2019, og ikke hans egen tidligere fangsthistorik med andre redskaber. Han anså styrelsens fortolkning af reglerne for at være for restriktiv.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at kompensationsordningen er personlig og baseres på ansøgerens historiske landinger. Da fiskeren ikke ejede de tre nye bundgarnspladser i referenceperioden, kunne deres fangsthistorik ikke indgå i beregningen. Styrelsen præciserede, at kompensationen er knyttet til ansøgeren og ikke til specifikke redskaber, fartøjer eller fangstpladser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fiskeristyrelsens afgørelse. Nævnet finder, at kompensationsbeløbet er beregnet korrekt i overensstemmelse med gældende regler.
Nævnets afgørelse er baseret på en direkte fortolkning af Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål § 5, stk. 1. Bestemmelsen angiver utvetydigt, at kompensationen skal beregnes ud fra "ansøgers historiske landinger" i referenceperioden. Dette betyder, at det er fiskerens personlige fangsthistorik, der er afgørende, og ikke historikken for de redskaber eller fangstpladser, der anvendes.
Nævnet understreger, at det ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 5, ikke er muligt at dispensere fra denne opgørelsesmetode. Klagerens argument om, at han ikke havde modtaget et høringsnotat i forbindelse med bekendtgørelsens udarbejdelse, kunne ikke føre til et andet resultat, da bekendtgørelsens ordlyd er klar.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.


Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
For kort tid siden præsenterede regeringen sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø. Det omfatter blandt andet et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af det nordlige Kattegat samt en økonomisk kompensation for de udgifter, fiskerierhvervet har til CO2-afgiften.
Fra 19. november 2025 lukkes der for opkøberes mulighed for at indberette landingserklæringer i SYS-SYS for at sikre mere korrekte kvotedata.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.

Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afgørelse af 6. december 2019 om tildeling af point for overtrædelse af ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afgørelse af 25. februar 2020 om tildeling af 6 point til en fiskerilice...
Læs mere