Kompensation for ålefiskeri: Beregning baseret på fiskerens historik, ikke fangstpladsers historik

En erhvervsfisker ansøgte Fiskeristyrelsen om kompensation for tabt indtjening som følge af et midlertidigt stop for ålefiskeri. Fiskeristyrelsen tildelte en kompensation på 27.240,27 kr., beregnet ud fra et gennemsnit af fiskerens personlige landinger af ål i referenceperioderne 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Fiskeren klagede over afgørelsen og argumenterede for, at kompensationen skulle beregnes på baggrund af fangsthistorikken for tre bundgarnspladser, som han havde erhvervet den 15. marts 2018. Fiskeren mente, at det var historikken fra disse specifikke pladser, der var relevante for det tab, han led i lukkeperioden 2018/2019, og ikke hans egen tidligere fangsthistorik med andre redskaber. Han anså styrelsens fortolkning af reglerne for at være for restriktiv.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at kompensationsordningen er personlig og baseres på ansøgerens historiske landinger. Da fiskeren ikke ejede de tre nye bundgarnspladser i referenceperioden, kunne deres fangsthistorik ikke indgå i beregningen. Styrelsen præciserede, at kompensationen er knyttet til ansøgeren og ikke til specifikke redskaber, fartøjer eller fangstpladser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fiskeristyrelsens afgørelse. Nævnet finder, at kompensationsbeløbet er beregnet korrekt i overensstemmelse med gældende regler.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnets afgørelse er baseret på en direkte fortolkning af Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål § 5, stk. 1. Bestemmelsen angiver utvetydigt, at kompensationen skal beregnes ud fra "ansøgers historiske landinger" i referenceperioden. Dette betyder, at det er fiskerens personlige fangsthistorik, der er afgørende, og ikke historikken for de redskaber eller fangstpladser, der anvendes.

Nævnet understreger, at det ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 5, ikke er muligt at dispensere fra denne opgørelsesmetode. Klagerens argument om, at han ikke havde modtaget et høringsnotat i forbindelse med bekendtgørelsens udarbejdelse, kunne ikke føre til et andet resultat, da bekendtgørelsens ordlyd er klar.