Skattepligt af uforklarlige bankindsætninger og kontante betalinger: Bevisbyrden for salg af privat indbo og opsparing var ikke løftet

Da klagerens forklaringer ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, tiltrådte Landsskatteretten beskatningen af de samlede beløb i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1. Endvidere fastslog Landsskatteretten, at ændringen af skatteansættelsen var rettidig i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

De konkrete forhøjelser var som følger:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens omsætning for 2020 med 307.404 kr. baseret på forskellen mellem den oplyste omsætning og indbetalingerne på driftskontoen. For de private indbetalinger forhøjede styrelsen klagerens personlige indkomst med i alt 677.291 kr. over de tre indkomstår. Begrundelsen var, at klageren havde undladt at selvangive indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 2, stk. 1 og Skattekontrolloven § 5, hvilket gav grundlag for en skønsmæssig ansættelse efter Skattekontrolloven § 74. Styrelsen anførte, at indbetalingerne på klagerens bankkonti var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, da klageren havde erhvervet ret til beløbene. Specifikke indbetalinger fra [virksomhed2] og relaterede personer blev anset for betaling for udført arbejde og dermed skattepligtige som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragspligtige efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren var uenig i forhøjelserne og anførte, at omsætningsforhøjelsen skyldtes indbetalinger fra tidligere perioder. Vedrørende de private indbetalinger hævdede klageren, at beløbene stammede fra tilbagebetalte udlån og salg af private aktiver. Klageren lovede at fremlægge yderligere dokumentation, men dette blev ikke gjort.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at enhver skatteyder har pligt til at oplyse sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 2, stk. 1. Retten fastslog, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Dette blev understøttet af Højesterets dom SKM2008.905.HR og Vestre Landsrets dom SKM2013.748.VLR, som også stiller krav til dokumentation af private dispositioner.

Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for, at hverken virksomhedens ekstra indbetalinger eller de private indbetalinger stammede fra allerede beskattede midler, udlån eller salg af private aktiver, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens forhøjelser var berettigede. Retten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.