Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes tilladelse til etablering af et dybt jordvarmeanlæg med to boringer (maksimalt 60 og 62 meter under terræn) på en ejendom beliggende i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte tilladelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19, idet de vurderede, at anlægget overholdt afstandskravene i jordvarmebekendtgørelsen til almen vandforsyning (mindst 300 m/50 m), og at den geologiske beskyttelse (15-25 m lerlag) var tilstrækkelig, forudsat at boringerne blev tætnet korrekt.
Et forsyningsselskab, der indvinder vand i området, påklagede afgørelsen. Klageren anførte, at ejendommen lå opstrøms for deres kildepladser, herunder den sårbare Lyngby Kildeplads. Hovedanbringenderne fokuserede på den øgede risiko for grundvandsforurening, da boringerne perforerede det beskyttende lerlag, særligt i et magasin der allerede var diffust påvirket af pesticider og PFAS-stoffer.
Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af:
Kommunen fastholdt, at afslag på ansøgninger skulle baseres på en konkret og individuel vurdering af kendt, potentiel spredningsrisiko, og at der ikke var kendskab til konkrete forureninger, der lå opstrøms og kunne spredes via boringen. Kommunen bemærkede også, at det tilladte anlæg ikke indvinder grundvand, hvilket adskilte det fra de krav, der var opstillet for grundvandsindvinding i vandforsyningsplanen.
Under klagesagsbehandlingen blev det fastlagt via opmåling, at placeringen af det ansøgte anlæg lå ca. 6 m fra klagerens vandforsyningsledning. Kommunen og adressaten for afgørelsen bestred, at denne forsyningsledning skulle indgå i definitionen af et vandforsyningsanlæg med relevante afstandskrav, idet den snarere var en del af distributionsnettet, og at afstandskravet burde måles til vandværket (ca. 3 km).
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og valgte at behandle, om det ansøgte jordvarmeanlæg overholdt afstandskravene i .
Nævnet konstaterede, at etablering eller ændring af et jordvarmeanlæg kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, jf. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 3.
Nævnets vurdering koncentrerede sig om, hvorvidt afstanden til forsyningsledningen skulle overholde kravene for "almen vandforsyning". Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 2, stk. 1, nr. 5 definerer almen vandforsyning med henvisning til vandforsyningsloven. Ved at inddrage forarbejderne til vandforsyningsloven fastslog nævnet, at:
Ved vandforsyningsanlæg forstås indvindingsanlæg med tilhørende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper.
MFK fandt derfor, at Lyngby-Taarbæk Forsynings forsyningsledning var omfattet af definitionen af et vandforsyningsanlæg. Dette betød, at afstandskravene i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 3 og 5 skulle overholdes i forhold til ledningen.
Ifølge Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 3 skal et dybt jordvarmeanlæg etableres mindst 300 m fra en almen vandforsyning, dog mindst 50 m i særlige tilfælde jf. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 5. Da det ansøgte anlæg var placeret ca. 6 m fra forsyningsledningen, der tilhørte en almen vandforsyning, var afstandskravene ikke overholdt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 14. september 2023, da der ikke var hjemmel til at meddele tilladelsen til det dybe jordvarmeanlæg.

Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandindvindingsboring.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse om tilladelse til etablering af en ny...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes tilladelse til grundvandsindvinding til husdyr...
Læs mere