Ophævelse af tilladelse til dybt jordvarmeanlæg: Afstandskrav til vandforsyningsledning ikke overholdt

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes tilladelse til etablering af et dybt jordvarmeanlæg med to boringer (maksimalt 60 og 62 meter under terræn) på en ejendom beliggende i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte tilladelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19, idet de vurderede, at anlægget overholdt afstandskravene i jordvarmebekendtgørelsen til almen vandforsyning (mindst 300 m/50 m), og at den geologiske beskyttelse (15-25 m lerlag) var tilstrækkelig, forudsat at boringerne blev tætnet korrekt.

Klage fra forsyningsselskabet

Et forsyningsselskab, der indvinder vand i området, påklagede afgørelsen. Klageren anførte, at ejendommen lå opstrøms for deres kildepladser, herunder den sårbare Lyngby Kildeplads. Hovedanbringenderne fokuserede på den øgede risiko for grundvandsforurening, da boringerne perforerede det beskyttende lerlag, særligt i et magasin der allerede var diffust påvirket af pesticider og PFAS-stoffer.

Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af:

• Den kumulative effekt af flere jordvarmeanlæg i området.
• Nærheden til kortlagte PFAS-forurenede grunde.
• Det forhold, at to boringer udgør en større risiko end én boring.

Kommunens bemærkninger

Kommunen fastholdt, at afslag på ansøgninger skulle baseres på en konkret og individuel vurdering af kendt, potentiel spredningsrisiko, og at der ikke var kendskab til konkrete forureninger, der lå opstrøms og kunne spredes via boringen. Kommunen bemærkede også, at det tilladte anlæg ikke indvinder grundvand, hvilket adskilte det fra de krav, der var opstillet for grundvandsindvinding i vandforsyningsplanen.

Oplysninger under sagsbehandlingen

Under klagesagsbehandlingen blev det fastlagt via opmåling, at placeringen af det ansøgte anlæg lå ca. 6 m fra klagerens vandforsyningsledning. Kommunen og adressaten for afgørelsen bestred, at denne forsyningsledning skulle indgå i definitionen af et vandforsyningsanlæg med relevante afstandskrav, idet den snarere var en del af distributionsnettet, og at afstandskravet burde måles til vandværket (ca. 3 km).

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og valgte at behandle, om det ansøgte jordvarmeanlæg overholdt afstandskravene i .