Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, EU-medlemsstater, Italien
Generaladvokat
Arabadjiev
Sagen omhandler præjudicielle spørgsmål fra den italienske Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) vedrørende fortolkningen af direktiv 97/33/EF (artikel 5) og direktiv 2002/22/EF (artikel 13) om finansiering af forsyningspligten inden for elektronisk kommunikation.
Tvisten udspringer af en række sager anlagt mod den italienske tilsynsmyndighed, Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (AGCOM), og dens beslutning om at pålægge mobiltelefonoperatører (herunder Vodafone Italia) at bidrage til dækningen af nettoomkostningerne for forsyningspligten (USO), som var pålagt fastnetoperatøren Telecom Italia for årene 1999-2009. AGCOM havde fundet, at Telecom Italias USO udgjorde en "urimelig byrde", hvilket aktiverede en national deleordning.
Mobiloperatørerne hævdede, at deres deltagelse i finansieringsordningen kun var tilladt, hvis der kunne påvises et konkurrenceretligt substituerbarhedsforhold mellem fast- og mobiltelefontjenester. Tidligere italiensk retspraksis havde afvist et sådant forhold.
AGCOM argumenterede derimod for, at selvom der ikke var fuld substituerbarhed, udøvede mobiltelefontjenesterne et "stigende konkurrencemæssigt pres" på fasttelefontjenesterne, hvilket forårsagede salgs- og indtægtstab for fastnetoperatøren, og at dette var tilstrækkeligt til at begrunde bidragspligten.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især, om EU-retten tillader, at national lovgivning ex lege pålægger mobiloperatører bidragspligt, uden at en national tilsynsmyndighed forudgående skal konstatere substituerbarhed i konkurrenceretlig forstand, og hvilke kriterier der kan anvendes til at vurdere den urimelige byrde.
Domstolen fastslog, at EU-retten (Direktiverne 97/33/EF og 2002/22/EF) giver medlemsstaterne et bredt skøn til at fastsætte kriterierne for at vurdere den urimelige byrde og definere kredsen af bidragydere til USO-finansieringen, så længe de grundlæggende EU-retlige principper respekteres.
Domstolen præciserede, at fastlæggelsen af en "urimelig byrde" skal ske gennem en særlig og konkret undersøgelse af den forsyningspligtige virksomheds situation. Den nationale tilsynsmyndighed skal:
Grænsen af substituerbarhed mellem fast- og mobiltelefontjenester kan være et relevant element i denne vurdering, men det er ikke et nødvendigt eller enerådende kriterium for at konstatere den urimelige byrde.
Domstolen konkluderede, at EU-retten ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke gør mobiloperatørers deltagelse i ordningen til fordeling af nettoomkostningerne betinget af, at der foreligger en vis grad af substituerbarhed mellem fast- og mobiltelefontjenester. Dette skyldes, at direktiverne tillader medlemsstaterne at dele omkostningerne mellem "udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester" generelt (præmis 84, 96).
Forsyningstilsynet har besluttet, at der ikke skal gives tarifrabat for bionaturgas i gastransmissionsnettet for at sikre rimelige priser for øvrige brugere og undgå forvridning af den grænseoverskridende handel.
Energinet
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske forfatningsdomstol (Grondwettelijk Hof) vedrørende fortolkningen af forsyningspligtdirektivet (2002/22/EF), særligt artikel 9 og 32, samt gyldigheden af direktivet i forhold til lighedsprincippet.
Base Company NV og Mobistar NV, to belgiske telekommunikationsoperatører, anlagde sag mod Ministerraad (Ministerrådet) vedrørende nationale retsbestemmelser, der pålægger operatører af mobile kommunikationstjenester og internetabonnementer at bidrage til finansieringen af nettoomkostningerne ved disse tjenester som en del af forsyningspligten.
De centrale spørgsmål er, om den sociale takst for tjenester omfattet af forsyningspligten og den tilhørende kompensationsmekanisme også gælder for mobiltelefonitjenester og internetabonnementer, eller om de er begrænset til fastnetforbindelser. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt medlemsstaterne kan lade flere særlige takstvalgmuligheder end dem, der er omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 2, være omfattet af forsyningspligten.
Samarbejdet Offshore TSO Collaboration (OTC) har fremlagt en model for, hvordan udgifter og gevinster ved grænseoverskridende havvindprojekter i Nordsøen kan fordeles retfærdigt.
Evida ændrer praksis for fastsættelse af pris for tilslutning af biogasanlæg til gasdistributionssystemet fra fast pris til afregning af faktiske omkostninger for at overholde Gasforsyningsloven.
Base Company og Mobistar argumenterede for, at finansieringsforpligtelsen er i strid med EU-retten og udgør en forskelsbehandling. Ministerrådet anførte, at direktivets artikel 9, stk. 3, giver mulighed for at yde støtte til forbrugere til andre tjenester end dem, der er opregnet i direktivets artikel 4-7, herunder mobile tjenester.
Domstolen skulle tage stilling til, om forsyningspligtdirektivet tillader, at finansieringsordninger for forsyningspligtydelser udvides til at omfatte mobile kommunikationstjenester og internetabonnementer, og om direktivet er foreneligt med lighedsprincippet, hvis det ikke tillader en sådan udvidelse.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republiks øverste forvalt...
Læs mereDirekte fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF (Posttjenestedirektivet) vedrører spørgsmålet om,...
Læs mere