Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende et GPS-system til lukning af bom under ordningen Miljøteknologi 2018. Klager havde oprindeligt indsendt tilbud fra to virksomheder, [virksomhed1] og [virksomhed2]. Landbrugsstyrelsen konstaterede, at der var sammenfald i ledelseskredsen mellem disse to virksomheder, idet [person1] og [person2] sad i bestyrelsen for begge selskaber, som desuden var ejet helt eller delvist af [virksomhed4]. Styrelsen vurderede derfor, at tilbudsgiverne var afhængige af hinanden, og anmodede klager om at fremsende to nye, uafhængige tilbud. Klager indsendte herefter nye tilbud fra [virksomhed3] og [virksomhed2], begge dateret den 8. juli 2019. Landbrugsstyrelsen meddelte den 27. oktober 2019 afslag på tilsagn om tilskud. Afslaget blev begrundet med, at klager ikke havde givet tilstrækkelige oplysninger, og at de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke var dokumenteret som rimelige, da det nye tilbud fra [virksomhed2] fortsat ikke blev anset for afgivet på sædvanlige markedsvilkår, da det blot var en genanvendelse af det oprindelige tilbud med ny datering. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 6, nr. 4, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 5, stk. 5, nr. 3, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 3, nr. 1 og nr. 12. Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. november 2019, med argumenter om, at tilbudsgiverne var uafhængige, prisen var rimelig, og at Landbrugsstyrelsens betingelser for nye tilbud var besværlige at overholde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og fundet, at Landbrugsstyrelsens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel og derfor er ugyldig. Nævnet har vurderet, at Landbrugsstyrelsen ikke har anvendt bestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 5, stk. 5, nr. 3 korrekt.
Nævnet lagde vægt på, at kravet om uafhængighed mellem tilbudsgiverne skal vurderes på baggrund af de nye tilbudsgivere og på tidspunktet for den nye tilbudsafgivelse. Det blev konstateret, at de nye tilbudsgivere, [virksomhed3] og [virksomhed2], på tidspunktet for tilbudsafgivelsen den 8. juli 2019, ikke havde personsammenfald i selskabernes ledelses- eller ejerkreds. Selvom [virksomhed2] var en af de oprindelige tilbudsgivere, vurderede nævnet, at det indsendte tilbud fra [virksomhed2] dateret den 8. juli 2019 var et nyt tilbud, da der var sket ændring af skriftformat, stempel og underskrift i forhold til det originale tilbud fra 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager havde indhentet to tilbud til dokumentation for den rimelige pris i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 5, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og at kravet om uafhængighed i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 5, stk. 5, nr. 3, 2. pkt. var opfyldt. Derfor havde Landbrugsstyrelsen ikke den fornødne hjemmel til at meddele afslag på tilsagn om tilskud med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 6, nr. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. oktober 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Nævnets afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Det er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Bestyrelsen for GUDP har uddelt 101 millioner kroner til 15 innovative projekter, der skal styrke den grønne omstilling og reducere miljøbelastningen i det danske fødevareerhverv.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har åbnet for en ny ansøgningsrunde på 100 millioner kroner til bæredygtige fødevareprojekter med fokus på både grøn gevinst og økonomisk bundlinje.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.

En landbruger ansøgte om tilskud til etablering af en ny starterstald under ordningen Miljøteknologi 2015. Landbrugsstyr...
Læs mere
En virksomhed klagede over, at Landbrugsstyrelsen havde givet tilsagn om projekttilskud til en konkurrerende virksomhed ...
Læs mereForslag til Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer