Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aarhus Kommune traf den 19. marts 2019 afgørelse om godkendelse af en arealoverførsel fra ejendommene på [adresse1] og [adresse2] til [adresse3]-[adresse4]. Sidstnævnte ejendom huser en skole. Kommunens afgørelse var baseret på byggeloven og bygningsreglement 2018, og den fokuserede alene på, hvordan forholdene ændrede sig med arealoverførslen, med fortsat anvendelse af baghusene til beboelse. Efter overførslen ville [adresse1] og [adresse2] kun bestå af forhus samt arealet mellem for- og baghus. Kommunen anførte, at Planklagenævnet ikke var rette klageinstans, men at klagen skulle behandles af Byggeklageenheden.
Nogle naboer klagede den 16. april 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af nævnet den 26. november 2019. Klagerne anførte, at arealoverførslen reelt dækkede over en overførsel af baghuse og tilhørende grunde til skolen.
Klagerne fremhævede flere punkter i deres klage:
Klagerne oplyste, at de via aktindsigt i en anden sag havde konstateret, at kommunen allerede i 2017 var bekendt med byggetanker omkring skolen, og at kommunens planafdeling dengang havde nævnt, at det sandsynligvis ville kræve en lokalplan og muligvis en ændring af kommuneplanens rammer samt en høringsproces, da arealet lå inden for et udnævnt kulturmiljøområde. Klagerne følte sig som deltagere i en uigennemskuelig flertrinsproces og mente, at borgere og interessenter skulle inddrages i processen inden vedtagelse, som det var intentionen med planloven.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt, at kommunens afgørelse af 19. marts 2019 indeholdt en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet har kun kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Kommunens afgørelse om arealoverførsel var truffet med hjemmel i byggeloven og bygningsreglement 2018, § 175, jf. § 187.
Nævnet bemærkede, at en arealoverførsel ikke er omfattet af Planlovens § 13, stk. 2, som omhandler større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder. Da kommunen udtrykkeligt havde anført, at den alene havde forholdt sig til ændringerne med fortsat anvendelse af baghusene til beboelse, og at tilladelsen var givet med hjemmel i byggelovgivningen, fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at antage, at kommunen havde foretaget en vurdering af, om det ansøgte var lokalplanpligtigt.
Klagerne havde blandt andet klaget over manglende høring og faktuelle fejl i ansøgningsmaterialet. Da disse forhold faldt uden for Planklagenævnets kompetence, videresendte nævnet sagen og klagen med bilag til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus, som er rette klageinstans efter byggelovgivningen. Dette skete i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2, som pålægger en forvaltningsmyndighed at videresende henvendelser, der ikke vedrører dens sagsområde, til rette myndighed.
På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto inden for cirka en måned.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.

Sagen omhandler Slagelse Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra den 6. juni 2019, hvor kommunen gav dispens...
Læs mere
Halsnæs Kommune traf den 10. oktober 2019 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle ske miljøvurdering af forslag ti...
Læs mere