Stadfæstelse af afslag på dispensation til nedrivning af sommerhus

Fredensborg Kommune afslog den 23. oktober 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. H107 til nedrivning af et sommerhus og opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Ejendommen ligger i byzone og er omfattet af lokalplanens delområde B, som er udlagt til boligformål. Sommerhuset er ifølge lokalplanens kortbilag 3 bevaringsværdigt.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. H107 har til formål at fastholde områdets karakter af villaområde, sikre særlige naturværdier og bevaringsværdige bygninger samt understøtte bæredygtige løsninger. Lokalplanens § 8, stk. 2 fastsætter, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives uden kommunens tilladelse.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Klageren havde forud for ansøgningen flere møder med kommunen, hvor mulighederne for nedrivning og nybyggeri blev drøftet. Kommunen vejledte om, at nedrivning ville kræve dispensation fra lokalplanen. Den 3. september 2019 modtog kommunen en ansøgning om nedrivning og opførelse af et nyt enfamiliehus. Efter en besigtigelse den 15. oktober 2019 og en revideret rapport fra [virksomhed2] fastholdt kommunen sit afslag den 23. oktober 2019.

Kommunen begrundede afslaget med, at sommerhuset, trods en tidligere SAVE-registrering i 2014, fremstår i en bedre vedligeholdelsesstand i dag og ikke er kondemnabelt. Kommunen lagde vægt på, at huset bidrager til fortællingen om den oprindelige bebyggelse og stedets bebyggelsesmiljø, og at manglende bygningsforbedringer normalt ikke medfører tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at afslaget var i strid med lokalplanens formål og principper, da det eksisterende sommerhus er utidssvarende og ikke tilpasset det omkringliggende villaområde, som primært består af helårsboliger på 200-300 m². Klageren fremhævede, at sommerhuset er i ringe stand, kræver omfattende forbedringer og har utilstrækkelig isolering, hvilket strider mod bæredygtige og klimamæssige løsninger. Klageren mente desuden, at kommunen havde givet et forhåndstilsagn om muligheden for nedrivning og nybyggeri.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes afslag på dispensation til nedrivning af sommerhuset. Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse var gyldig.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation og om eventuelle berettigede forventninger eller bindende forhåndstilsagn. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles dispensation.

Krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at nedrivning kun må ske med kommunal tilladelse, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18. Dette udgør en dispensationsbestemmelse, hvor hovedreglen er et forbud, men hvor kommunen kan tillade nedrivning efter en konkret vurdering. En sådan dispensationsprocedure skal følge Planlovens § 19 og Planlovens § 20 om naboorientering.

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 8, stk. 2 var formuleret som en dispensationsbestemmelse, og at sommerhuset var tilstrækkeligt klart angivet som bevaringsværdigt i kortbilag 3. Kommunen havde derfor hjemmel til at meddele afslag på dispensation.

Berettigede forventninger og forhåndstilsagn

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger, der kunne begrunde en dispensation til nedrivning af sommerhuset. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vejledt klageren om, at nedrivning ville kræve dispensation fra lokalplanen, og at der ikke var taget konkret stilling til ansøgningen på et fuldt oplyst grundlag forud for den endelige afgørelse.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.